To bagmænd anholdt i sag om svindel for 11 millioner kroner

I en større sag om bedrageri anholdt politiet i torsdag to mænd på 22 og 26 år. De er sigtet for bl.a. via billån og kviklån at have svindlet for 11 millioner kroner.

 

Oprettelse af falske billån og overtræk på bankkonti i flere pengeinstitutter er en del af en sag, som Københavns Politi i går slog til i.

Efter ransagninger på flere adresser i Hovedstadsområdet blev to mænd på henholdsvis 22 og 26 år i aftes anholdt og sigtet i sagen. De er mistænkt for at have bedraget eller forsøgt at bedrage op mod 25 pengeinstitutter for et samlet beløb på 11 millioner kroner.

Politiet mistænker de anholdte for at være bagmændene i et organiseret netværk, og de er sigtet for bedrageri af særlig grov karakter. Flere personer er i forvejen sigtede.

»Vi mistænker de to mænd for at styre et netværk, hvor de selv og via stråmænd systematisk har oprettet billån og konti i en række forskellige pengeinstitutter. Der er fremstillet forskellige falske dokumenter og attester, som er blevet brugt, når der er søgt om lån og oprettelse af konti,« siger leder af Afdelingen for økonomisk kriminalitet 1 ved Københavns Politi, vicepolitiinspektør Peter Reisz.

Da efterforskningen er langt fremme, valgte Københavns Politi ikke at fremstille de to sigtede i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. De blev derfor løsladt efter sigtelsen, og Københavns Politi fortsætter nu den sidste del af efterforskningen efter ransagningerne onsdag.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)