Transparency hvidvasker korruptionen i Danmark

2019 bød på mange sager om misbrug og svindel, skriver Transparency International i Berlingske.

Men ser vi på de store linjer, skriver Transparency, ser vi ikke en offentlig sektor i Danmark der er ved at gå til i dårlig opførsel og svindel.

Når vi Danmark har en høj placering som et af verdens mindst korrupte land, skyldes det, at vi tager hånd om sagerne og straffer de skyldige hårdt.

24NYT: Når Danmark i Transparency Internationals årlige korruptionsindeks gang på gang får topkarakterer som et af verdens mindst korrupte land, skyldes det, at den danske afdeling af Transparency International ikke måler på den faktiske korruption i Danmark, men gengiver ukritisk danske eksperters subjektive rapporter om korruptionsniveauet i Danmark, der typisk har et holdningsmæssigt og propagandistisk filter.

Ifølge Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har forsket i korruption, er det reelt umuligt at måle korruptionsniveauet i et land på basis af empiriske data.

Der har været forsøg på at gøre det ved at sammenligne antallet af bøder, retssager og domme for korruption. Tallene kan imidlertid ikke betragtes som pålidelige målestokke for korruptionsniveauet, men snarere som udtryk for, hvor effektivt et lands medier, anklagemyndighed og domstole afdækker, undersøger og retsforfølger korruption.

Den faktiske korruption i Danmark er derfor mere udbredt end man tror. Korruption bliver  sjældent opdaget og håndteres ofte internt og dermed under offentlighedens radar. Den korruption, som vi hører om i danske medier, er derfor kun toppen af isbjerget.

Når Transparency påstår, at svindel i det offentlige bliver straffet hårdt, taler organisationen mod bedre vidende eller er direkte uvederhæftig.

Vi har i de senere år oplevet mange skandalesager, som burde have fået personalemæssige og/eller strafferetlige konsekvenser, men som er endt med en løftet pegefinger.

Hver gang bliver ansvaret tørret af på mellemledere, der bliver gjort til syndebukke og fyret, mens de ansvarlige topchefer fredes og flyttes til et nyt velbetalt lederjob. De bliver ikke stillet til ansvar.

Et eksempel er udbytteskandalen i SKAT, som har kostet skatteyderne over 12,3 mia. kr., og som ikke har fået strafferetlige konsekvenser for de to centrale personer, Jens Brøchner og Jesper Rønnow Simonsen. De er blevet fredet.

I dag fortsætter Jens Brøchner karrieren som departementschef i Skatteministeriet, hvor han står i spidsen for genopretningsindsatsen i det skattevæsen, som han selv har kørt i sænk.

Jesper Rønnow Simonsen er i dag sekretariatschef i EVU.

I Danmark har vi den selvopfattelse, at vi er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption. Denne selvopfattelse bygger imidlertid på løgne om de hæderlige danskere og Danmarks smarte gradbøjning af begrebet ”korruption”.