Kikhøjparken, Holbæk
Kl. 20.21 torsdag anmeldte en 33-årig mand, at han kort forinden var blevet udsat for et røveri, da han sad i sin bil på en parkeringsplads og ventede på at mødes med en mand, som havde en aftale med i forbindelse med en handel. Tre mænd dukkede op ved bilen og truede den 33-årige til at udlevere sine værdier, og han gav dem sin bilnøgle, men de tog ikke hans bil. Ifølge forurettede blev han truet med en pistollignende genstand og slået i ansigtet, inden gerningsmændene flygtede fra stedet i retning mod Knudskovparken.
Flere patruljer kørte til Kikhøjparken, hvor stedet blev afspærret og undersøgt for spor. Hundepatruljer afsøgte området og den 33-åriges bil blev taget med ind til nærmere undersøgelse. Den 33-årige blev tilset på skadestuen, men var ikke kommet noget alvorligt til.
De tre mistænkte beskrives som:
A: Mand, Afrikansk af udseende, 20-25 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Sort, Hårfarve: Sort, Iført: Iført sort tøj samt sort hue og halsedisse.
B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Yderligere kendetegn: Tydelige sorte øjenbryn, Iført: Iført sorte bukser, sort trøje formentlig i nylon/sportstøj.
C: Mand, 20-25 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Yderligere kendetegn: Skæg samt kort hår i siden og cirka 5 cm langt hår på toppen, spids ansigt, Talte: Tyrkisk, Iført: Iført grå sweatshirt med print/farver på brystet, cowboy jeans. Medbragte: Bæltetaske.
Politiet efterforsker nu sagen og indhenter overvågningsmateriale fra området. Flere vidner er allerede afhørt i sagen, men politiet hører fortsat meget gerne fra borgere, som har set personer eller køretøjer i området, som kunne have en relation til sagen. Ring til politiet på tlf. 114.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |