Trykkefrihedsselskabet står ikke alene med sin kritik af regeringens lovforslag


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Høringssvar til regeringens lov om regulering af sociale medier udtrykker overvejende bekymring for ytringsfriheden og giver TFS medhold i vor kritik. Regeringen tager dog slet ikke kritikken alvorligt i sit høringsnotat.

I januar formulerede Trykkefrihedsselskabet en skarp kritik af skadelige virkninger for ytringsfriheden i et høringssvar til regeringens lovforslag om regulering af sociale medier og vi anholdt i denne sammenhæng regeringens desinteresse for bigtechcensuren som alvorligt demokratisk problem for mange lovlydige og ordentlige borgere.

Nu er høringssvar offentliggjort fra en lang række andre interesseorganisationer –

Og de viser, at vi i Trykkefrihedsselskabet bestemt ikke står alene med vor kritik.

Ganske vist er det stadig væk kun os i Trykkefrihedsselskabet, som i vort høringssvar formulerer en direkte kritik af demokratiske problemer forbundet med den herskende og allerede eksisterende bigtechcensur af fuldt lovlige og demokratiske ytringer, men vor bekymring for lovens fremtidige konsekvenser for ytringsfriheden på sociale medier deles faktisk af en lang række interesseorganisationer.

Her følger et udvalg af citater fra høringssvar til regeringens lov om regulering af sociale medier (med vore understregninger):

Advokatsamfundet skriver i sit høringssvar

” … Imidlertid går lovforslaget efter Advokatrådets opfattelse for langt på nogle punkter … Der er således en risiko for, at lovforslaget reelt kan medføre en utilsigtet indskrænkning i ytringsfriheden, hvilket Advokatrådet finder meget betænkeligt…”

 

Dansk Journalistforbund skriver i sit høringssvar

”… Vi forudser, at tjenesteudbyderne – for at være på den sikre side – vil justere deres procedurer og systemer til at overreagere og overregulere og i den forbindelse uundgåeligt vil komme til at fjerne en hel del lovligt indhold… Dét er yderst kritisk. For i betragtning af de store sociale mediers centrale placering for mange menneskers daglige kommunikation, så vil en sådan overregulering være et hårdt anslag mod ytringsfriheden, og en potentiel forværring af en situation, som vi allerede har set talrige eksempler på: Tekst og billeder, som er fuldt lovlige ytringer, men som prompte bliver fjernet fra de sociale medier…”

Dataetisk Råd skriver i sit høringssvar

”I dataetisk sammenhæng drejer ytrings- og informationsfrihed om, at data skal behandles med respekt for grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder. Det gælder også for behandlingen af brugergenereret data og andet indhold på sociale medier. Regulering af indholdet på sociale medier mv. har væsentlige aspekter vedrørende ytringsog informationsfrihed og er principielt. Dette gælder særligt i et højt digitaliseret demokratisk samfund, som det danske, hvor borgere, virksomheder, organisationer samt politikere og andre meningsdannere i høj grad kommunikerer via sociale medier mv. F.eks. kan kravet om at fjerne ’åbenlyst ulovligt’ indhold inden for 24 timer under risiko for bødestraf i sig selv indebære, at tjenesteudbyderne af forsigtighedshensyn unødigt begrænser brugernes informations- og ytringsfrihed. Det må anses for at være i strid med god dataetik. Lovforslaget og bemærkningerne hertil synes imidlertid kun ganske sporadisk at forholde sig til sådanne principielle overvejelser, og det er ikke muligt at se, hvilke overvejelser der er gjort, i forhold til afvejningen mellem de relevante og i nogle tilfælde modstående hensyn. Dataetisk Råd anbefaler, at lovforslagets implikationer for informations- og ytringsfriheden overvejes nærmere, og at det endelige lovforslag indeholder nærmere begrundelse vedrørende dette forhold.”

LÆS OGSÅ:  False Narratives Matter

Dansk Industri skriver i sit høringssvar:

”… Når man sætter markante frister for nedtagning af ulovligt indhold, risikerer man at skade ytringsfriheden og den demokratiske debat, fordi resultatet meget vel kan blive, at indhold fjernes for at overholde tidsfristen og for at imødegå et bødekrav – selvom et ordentligt gennemsyn meget vel kan vise, at indholdet er fuldt legitimt. Sat på spidsen kan det endda lægge op til systematisk misbrug fra grupper, der søger at modarbejde bestemte typer af indhold. Forslaget kan derfor ende med at modarbejde sit eget formål.” +

Dog står DI desværre alligevel ikke fast på forsvaret for ytringsfriheden, idet arbejdsgiverforeningen blot foreslår, at censuren fremover skal forvaltes på grundlag af EU-regler og EUs ’Digital Services Act’, ifølge hvilken censuren bør forvaltes af et nyt Sandhedsministerium ved navn ”Trusted Flaggers”; bestående af  NGO’er, embedsmænd eller særligt udvalgte kandidater. Hvorfor DI mener, at disse ”Trusted flaggers” skulle forvalte censur på sociale medier mindre vilkårligt og politisk, end techgiganterne selv gør det, står hen i det uvisse?  ”Trusted flaggers er per definition troværdige”, skriver DI i sit høringssvar, hvilket vi i Trykkefrihedsselskabet tillader os at tvivle på.

Fra sit skattely i Irland skriver techgiganten Google i sit høringssvar:

”Deadlines vil kompromittere ytringsfriheden

– Strenge deadlines kombineret med høje bødestraffe vil presse platforme til at overblokere ytringer og indhold samt fjerne tvivlssager for at være på den sikre side. Dette krænker brugernes ytringsfrihed og udgør et demokratisk problem, idet platformene i høj grad vil skulle agere som udøvende og lovgivende magt.

–  I stedet for deadlines bør det danske lovforslag – ligesom både e-handelsdirektivet og de seneste udkast til DSA – understrege, at nedtagning bør ske uden ‘unødig forsinkelse. Jo alvorligere en overtrædelse, des hurtigere nedtagning.

–  Som minumum bør indhold, der ikke er udtalt ulovligt og behøver nærmere granskning (eks. personkrænkelser) undtages fra det danske forslag om deadlines.”

 

Institut for Menneskerettigheder skriver i sit høringssvar:

”… Tjenesteudbydere skal efter lovudkastet foretage vurderingen af, om indhold er ulovligt samt fjerne det med kort tidsfrist og med risiko for økonomisk sanktion. Der er således et incitament til at fjerne indhold hurtigt, men intet incitament til at sikre beskyttelse af ytringsfrihedenDenne risiko for overregulering er dokumenteret i flere undersøgelser. Instituttet er derfor af den overbevisning, at de foreslåede regler efter § 5 kun skal finde anvendelse på klart ulovligt indhold. Dette for så vidt muligt at undgå, at indhold fjernes af tjenesteudbydere for at være på den sikre side til skade for ytringsfriheden ved usikkerhed om, hvorvidt der er tale om ulovligt indhold, og dermed for at undgå at få en bøde”

 

IT-Politisk Forening skriver i sit høringssvar:

”Korte tidsfrister og truslen om store bøder, hvis ulovligt indhold ikke fjernes, giver sammen med andre elementer i lovforslaget de private tjenesteudbydere et kraftigt incitament til at fjerne det anmeldte indhold. Ytringsfriheden omtales kun sporadisk i lovforlagets bemærkninger… Lovforslagets fokus er meget ensidigt på at fjerne anmeldt indhold uden nogen hensyntagen til at beskytte ytringsfrihedenLovforslaget udgør et indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed, fordi private tjenesteudbydere pålægges at tage stilling til lovligheden af brugerindhold og fjerne det inden for korte tidsfrister, hvis det vurderes som ulovligt. Lovforslagets bemærkninger indeholder imidlertid ingen vurdering af, om dette indgreb overholder betingelserne i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR). Den sandsynlige konsekvens af lovforslaget er at sociale medier vil fjerne meget mere brugerindhold, både efter anmeldelser og proaktivt med algoritmisk indholdsmoderation, men at det ville ske på baggrund af tjenesteudbydernes egne retningslinjer, ofte kaldet ”fællesskabsregler”, selv om de ensidigt er fastsat af tjenesteudbyderne. Det viser erfaringerne fra Tyskland. Det vil muligvis bidrage til det erklærede mål i lovforslagets § 1 om at fjerne ulovligt indhold, men det vil ske på den forkerte måde i forhold til lovforslagets egne hensigter. Den forventelige øgede arbitrære anvendelse af tjenesteudbydernes egne retningslinjer vil have stærkt negative konsekvenser for borgernes ytringsfrihed.”

LÆS OGSÅ:  Quis custodiet ipsos custodes (Hvem vogter vogterne)

Tænketanken Justitia ved Jacob Mchangama og Caroline Rasmussen skriver i sit høringssvar:

”… Samlet set har ovenstående vist, at Lovforslaget kan medføre en række konsekvenser for danskernes ytringsfrihed. Særligt problematisk synes det, at Lovforslaget uddelegerer håndhævelse af nationale retsregler, der ikke er nærmere specificeret, til private aktører. Dette sammenholdt med den korte tidsfrist, som tjenesteudbyderne skal træffe afgørelser inden for, for at undgå at ifalde store bødestraffe, skaber særlige problematikker knyttet til ytringsfriheden… Justitia finder det særligt problematisk, at Lovforslaget pålægger private aktører en forpligtelse til at håndhæve uspecificerede danske retsregler i henhold til en særdeles urealistisk tidsfrist. Det skaber et incitament til at ”overregulere” og fjerne lovligt indhold i henhold til tjenesteudbydernes egne retningslinjer, der ifølge Lovforslaget er undtaget fra kravene om gennemsigtighed og klageadgang… Justitia påpeger også, at Lovforslaget ikke dokumenterer eller sandsynliggør at ulovligt indhold udgør et alvorligt problem på sociale medier”.

 

Interessant nok har interesseorganisationen Danske Medier stort set ingen kritiske bemærkninger til loven – blot de selv slipper, og når den går ud over andre, er de ligeglade med censuren:

”Danske Medier finder det grundlæggende positivt, at regeringen tager yderligere skridt til at begrænse omfanget af ulovligt indhold på sociale medier… For Danske Medier er det af helt afgørende betydning og stor vigtighed, at forslaget indeholder særlige hensyn til presseudgivere i § 2 Stk. 8: ”Indhold fra massemedier i medieansvarsloven er undtaget fra denne lov, i det omfang massemediet og indholdet herfra er underlagt et redaktionelt ansvar i medfør af medieansvarsloven”.

 

Trykkefrihedsselskabet kaldte loven – ”et markant tilbageskridt for ytringsfriheden” –  men vi fremsatte også et konstruktivt forslag til en positiv og mere demokratisk formålsbestemmelse for regeringens lov om regulering af sociale medier:

LÆS OGSÅ:  Donald Trump har svigtet mig og mine to drenge, her på Nørrebro

Loven om regulering af sociale medier bygger på princippet om borgernes fuldstændige ytringsfrihed for lovlige og demokratiske ytringer under ansvar for domstolene. Det er ikke sociale mediers opgave med censur og indholdsmoderation at beskytte enkeltpersoner eller grupper mod synspunkter, idéer eller meninger, som personer eller grupper måtte være uenige i eller endda måtte finde krænkende. Sociale medier bærer et ansvar for at fremme en fri og frygtløs debat og for at beskytte denne ytringsfrihed, når andre forsøger at begrænse den. Dårlige idéer på sociale medier skal imødegås gennem fri debat og åben diskussion og ikke gennem censur. Således skal sociale medier tage konkrete skridt for at sikre overholdelsen af Grundlovens § 77: ’Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres’. Bestemmelser i Loven om regulering af sociale medier til forhindring af ulovligt indhold kan og bør ikke misbruges til politisk censur mod anderledes tænkende og uklare begreber som ”hadefuld tale” eller subjektive følelser af at være blevet krænket over anderledes synspunkter på sociale medier kan på ingen måde retfærdiggøre censur på sociale medier”.

 

Desværre ville regeringen nok aldrig støtte en sådan formålsbestemmelse og kværner blot videre med sit udemokratiske lovforslag til regulering af sociale medier.

Det fremgår af regeringens høringsnotat, hvor dens embedsmænd svarer – eller undlader at svare –  på den i høringssvarene fremførte kritik. Her viser regeringen, at den slet ikke tager kritikken og hensynet til ytringsfriheden alvorligt: De korte tidsfrister fastholdes, risikoen for censur mod lovlige ytringer afvises med henvisning til at Tyskland gør det samme og intet sted i regeringens høringsnotat forholder den sig til den allerede eksisterende bigtechcensur som demokratisk problem. Selvom Trykkefrihedsselskabet netop kritiserer dette problem i vort høringssvar.

Hensynet til den grundlovssikrede ytringsfrihed synes regeringen slet ikke er en seriøs overvejelse værd og den afviser det med en henkastet bemærkning: ”Lovforslaget indeholder ikke en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordnings forhold til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, da lovforslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundloven, herunder grundlovens § 77, eller Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 10.”

Alt dette burde vække mere debat og større bekymring i Danmark end tilfældet for tiden er i den endnu demokratiske offentlighed?

P.S Trykkefrihedsselskabet arrangerer onsdag 11.05, kl. 19.00 i Vartov en debataften om ytringsfrihed på sociale medier, hvor erhvervsminister Simon Kollerup, justitsminister Nick Hækkerup og Socialdemokratiets IT-ordfører Kasper Roug var inviteret, men alle har meldt afbud.

Til gengæld deltager: Frederik Vad Nielsen (DSU), Morten Messerschmidt (DF), Christian Marcussen (kommentator med mange gode indlæg om emnet på mediet Kontrast og i Berlingske Tidende), advokat Rasmus Munch Søndergaard og TFS formand Aia Fog.