Tudetosset


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Man bliver nød til at tage jødehadet alvorligt. Det nytter altså ikke mere, at optræde naiv i relation til, hvad den faktiske risiko er. Det er formentlig rigtigt, at den stigende racistiske/antisemitiske “færdsel” på sociale medier er langt mere grov end virkelighedens verden ! Men, virkelighedens verden i Danmark er skam alvorlig nok. Jeg er i udgangspunkt optimist, men er nødsaget til at holde mig til, den meget faretruende racisme-stemning og forfølgelse, hetz og dødstrusler af et religiøst mindretal.

Politiet, PET, Folketing, Borgerrepræsentationen i København, har taget temperaturen på forventet udvikling. Vi skal ikke tale problemerne op, men vi skal bestemt heller ikke nøjes med at tale naiv optimisme. Det er der desværre slet ikke grundlag for. Mit synspunkt/opslag er dedikeret til de heldigvis meget få naive iagttagere, som har ledelsesansvar for særligt udsatte minoritetsgrupper af københavnske borgere. Hvis vi ser på situationen i København omkring racisme, jødehad, integrationsproblemer, privatskolers oppiskning til had mod religiøst mindretal, så har vi mange, mange år foran os, før vi er kommet disse faretruende problemer til livs.

Hvis det ikke er for sent. Københavnske og andre borgere, skal mindes om, at i tidligere tider, var der i København, et tillidsfuldt samarbejde mellem muslimer og jøder. Hvis det havde været tillidsfuldt i dag, så havde vi nok ikke haft dødstrusler og chikane i det omfang, som tilfældet desværre er i dag. Nogen tror, at antisemitismen, primært skal løses af dialog-kaffedrikkerne. Det tror jeg ikke. Jeg er ved at udarbejde konkrete forslag til initiativer og aktiviteter. De vil blive præsenteret i Københavns kommunes integrationsudvalg, hvor jeg er medlem. Skal gerne offentliggøre forslagene.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)