UDVIST! To udlændinge på 70 og 65 år sendt i spjældet – derefter skal de ud for altid

To hollandske mænd på 70 og 65 år blev fredag idømt hhv. ti og ni års fængsel for at have været med til at smugle store mængder hash og amfetamin til Danmark. Begge er desuden udvist for bestandigt.

 

De to mænd var en del af større internationalt netværk, som smuglede narko ind i landet via lastbiler fra Holland. Den 70-årige blev dømt for at have koordineret distributionen og kørslen med narkoen, mens den 65-årige blev dømt for at have ageret chauffør i flere tilfælde.

To gange i november 2017 kørte den 65-årige på den 70-åriges instruks fra Holland til Arden i Nordjylland med en last på 200 kilo hash, som blev læsset af og senere videredistribueret. Ved to andre lejligheder i november gik turen til Hvidovre, hvor der i første omgang blev afleveret mellem 40 kilo hash og i anden omgang ni kilo kokain og 40 liter flydende amfetaminolie.

 

Narkonetværket er blevet efterforsket og optrevlet af Særlig Efterforskning Vest, som i sagen har fået hjælp af politiet i andre lande. Den 70-årige blev på foranledning af dansk politi anholdt og udleveret af hollandsk politi, mens den 65-årige blev udleveret fra Sverige, hvor han er dømt i en anden narkosag.

”De to dømte har været med i et særdeles organiseret, internationalt narkonetværk, så der har været brug for en stor koordineret indsats med politiet i flere andre europæiske lande. Sagen her viser, at vores internatonale samarbejde er så stærkt, at man ikke kan undgå straf, selvom du sidder og trækker i trådene langt fra Danmark, ” siger anklager i Særlig Efterforskning Vest, Mette Fladkjær.

Den 65-årige ankede dommen, mens den 70-årige udbad sig betænkningstid.

I samme sag har flere andre mænd, som har været med i narkonetværket, allerede fået dom.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)