Ung kvinde dræbt af spritbilist

Varetægtsfængsling – Færdselsuheld / sprituskørsel – kvinde omkommet – Rødhøj, Asnæs – Odsherred

 

Fredag kl. 18.52 fik politiet via alarm 112 melding om et alvorligt færdselsuheld, idet to biler var stødt frontalt sammen, og mindst én person var kommet alvorligt til skade. Ambulancepersonale og lægehelikopteren var sendt til ulykkesstedet, hvor politiet kunne konstatere, at en kvinde på førersædet i den ene personbil var kommet alvorligt til skade. Lægen fra lægehelikopteren kunne efterfølgende konstatere, at kvinden var afgået ved døden på grund af svære kvæstelser.

I samme bil befandt sig en mandlig passager på forsædet samt et barn på bagsædet. Den mandlige passager blev i lægehelikopteren fløjet til Rigshospitalet til undersøgelse og fornøden behandling, medens barnet i en ambulance blev kørt til sygehuset i Holbæk. Føreren af den anden personbil var flygtet fra stedet efter uheldet i østlig retning af Rødhøj. Politiet indledte straks en eftersøgning af den flygtede fører, der var blevet identificeret som en 23-årig mand fra Odsherred, der kl. 21.26 kunne anholdes på Holbæk sygehus.

Han var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. En bilinspektør blev tilkaldt til undersøgelse af uheldsstedet og de implicerede køretøjer. Den foreløbige konklusion ud fra undersøgelser og diverse forklaringer var, at den 23-årige kørte i en personbil ad Rødhøj mod øst, da han før en bakke foretog en overhaling af en anden bilist. Under overhalingen stødte den 23-årige stort set frontalt sammen med en modkørende personbil ført af den nu omkomne kvinde i modsat retning.

Den omkomne kvinde blev identificeret som en 28-årig kvinde fra Grevinge, der havde en 30-årig mand og sit 1-årige dreng med som passagerer i bilen. Det viste sig, at både manden og barnet var uden for livsfare, men forblev indlagt på sygehuse til behandling. De pårørende til den omkomne kvinde er underrettet.

Den 23-årige anholdte blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk som sigtet for uagtsom manddrab, spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om overhaling samt flugt fra et færdselsuheld, hvor nogen var kommet slemt til skade. Dommeren bestemte, at den 23-årige skulle varetægtsfængsles foreløbigt til den 10. marts 2020.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)