Debat: Universel ytringsfrihed og åbne grænser har intet med hinanden at gøre

Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D.

“Frihed for Loke såvel som for Thor” er Grundtvigs berømte formulering fra 1832 af, at tros-, ytrings- og åndsfrihed er for alle, og Niels Ivar Larsen spiller på Grundtvigs ord, når han i Berlingske den 19. marts tilslutter sig denne universalisme med ordene “frihed for Erdogan såvel som for Wilders.”

Og det er præcis det, “universelle” rettigheder betyder: At de gælder for alle, og som det hedder i FN’s “Universelle erklæring om menneskets rettigheder”, at “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”.

Det er selvfølgelig et blot og bart moralsk postulat om, at det bør være sådan, for det er som bekendt ikke tilfældet i store dele af verden, hvor kvinder, homoseksuelle, jøder og kristne mange steder diskrimineres og udsættes for forfølgelse.

Men det er moralske værdier, det er vigtigt holde i hævd, for uden anerkendelse af individets rettigheder, er der ingen grænser for, hvad man kan gøre ved andre mennesker.

Men det er også vigtigt at forstå, at rettigheders “universalitet” betyder, at de gælder for alle, men ikke at de gælder overalt.

Selv om vi har ytringsfrihed i Danmark, har vi ikke som borgere en ret til (i betydningen krav på) at få taletid i fjernsynet eller få bragt en kronik i en avis, lige så lidt som, at man under påskud af at have noget vigtigt at sige har ret til at trænge ind på privat ejendom eller til private arrangementer for at sige sin uforgribelige mening om dette eller hint. Ytringsfrihed er for alle, men ikke overalt, og ytringsfriheden er altid begrænset af den private ejendomsret.

Ytringsfriheden er også nationalt afgrænset i den forstand, at man ikke har noget krav på at få indrejse i et andet land under påskud af, at man gerne vil tale til et møde. Enhver nation har ret til at håndhæve sine grænser og migrationsregler, som det passer dem, og retten til at ytre sig frit overtrumfer lige så lidt en nationalstats ret til at håndhæve sine ydre grænser, som en privat ejers ret til at håndhæve sin private ejendomsret.

At ytringsfrihed bør være en universel rettighed betyder alene, at både Erdogan og Wilders bør have ytringsfrihed i deres respektive hjemlande, og at de bør kunne sige, hvad de vil uden at blive retsforfulgt for deres ytringer (så længe de ikke opfordrer til vold eller truer andre), men det er ikke en rettighed, der står over nationalstaters ret til at håndhæve sine grænser, og det betyder ikke, at de har en ret til at tale i Danmark.

Niels Ivar Larsen slutter fra ytringsfrihedens universalitet til, at tyrkiske magthavere bør have ret til at tale i Danmark. Det er en logisk fejlslutning, for ytringsfrihedens universalitet har intet med åbne grænser at gøre. Fri Debat – som Niels Ivar Larsen er talsmand for – har lov til at kæmpe for åbne grænser ved siden af deres kamp for ytringsfrihed, men de er uærlige, når de vil kæmpe for åbne grænser under dække af, at det har noget med ytringsfrihed at gøre.

(Dette er et debatindlæg – vi inviterer læserne til at kommentere og debattere i komentarsporet nedenfor – red.)

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Advertisements

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb