USA’s ØKONOMISKE POLITIK UNDER TRUMP-ADMINISTRATIONEN

For at forstå USA’s økonomiske politik er det efter min mening mest nyttigt at lytte til dem, der faktisk primært former den under Donald Trump, nemlig overvejende Elon Musk, Howard Lutnick og Scott Bessent. Lige en introduktion:

– ELON MUSK er stifter eller medstifter af Tesla (elbiler og robotter), SolarCity (solenergi og batterier), SpaceX (opererer bl.a. over 7.000 satellitter), Neuralink (hjerneimplantater), PayPal (online betaling), The Boring Company (underjordisk højhastighedstransport) samt OpenAI og xAI (AI). Disse virksomheder samt Twitter/X, som han har købt, beskæftiger tilsammen cirka 140.000 ansatte og har tilsammen styrket USA’s geopolitiske position en del.

– HOWARD LUTNICK er administrerende direktør for finansfirmaet Cantor Fitzgerald, der har over 12.500 medarbejdere fordelt på mere end 60 kontorer i Amerika, Europa, Asien og Mellemøsten. Virksomheden fungerer ofte som en „broker’s broker‟, idet andre finansielle virksomheder handler gennem dem.

– SCOTT BESSENT begyndte sin karriere hos Soros Fund Management i 1991. I 2015 grundlagde han Key Square Capital Management, en global makroinvesteringsfond, der fra starten rejste ca. 4,5 milliarder dollars. Han har også undervist i økonomisk historie på Yale University.

Alle tre er self-made. Elon Musks nettoformue er anslået til cirka 330 milliarder USD (cirka 2.300 milliarder DKK), Howard Lutnicks til cirka 2 milliarder USD (cirka 14 milliarder DKK), og Scott Bessents formue vurderes at være i de høje hundrede millioner USD, svarende til flere milliarder DKK. Min mening: Det er nok svært at finde en leder-trio i verden, der tilsammen behersker teknologi, ledelse, nationaløkonomi og finanser så godt som denne – og som er villige til at gå ind i politik.

Nedenstående er nogle fællestræk i det, de ud fra deres kombinerede udsagn står for under Trump-administrationen:

UDGANGS-SITUATION:

Økonomiske nøgletal for USA (ultimo 2024):
o BNP: $29.000 milliarder.
o Statslige indtægter: $4.900 milliarder.
o Statslige udgifter: $6.750 milliarder.
o Statsligt underskud: $1.850 milliarder (ca. 6,4% af BNP).
o Statsgæld: $34.500 milliarder (ca. 119% af BNP).

2. KRITISK STATSGÆLD OG UNDERSKUD
Statsgælden (119% af BNP) og det årlige underskud (6,4% af BNP) er på et kritisk høje niveauer. Specielt er det store underskud uansvarligt, især i en periode med højkonjunktur. Hvis denne udvikling fortsætter, risikerer USA at ende med kronisk brandbeskatning og økonomisk stagnation, som det er set i dele af Europa.

3. TAB AF INDUSTRIPRODUKTION
USA har oplevet en betydelig udflytning af industriproduktion til lavindkomstlande. Dette har skabt sociale problemer i USA, især for de mest sårbare grupper, som i gennemsnit lever syv år kortere. Desuden er det et strukturelt konkurrenceproblem, da det er mest effektivt at have produktudvikling og produktion samlet.

4. ULIGE TOLDSATSER
USA har i gennemsnit lavere toldsatser på import fra andre lande sammenlignet med de satser, som amerikanske varer møder i udlandet. Dette skaber en ulige konkurrencesituation.

5. BNP-MÅLING
En del af det officielle BNP repræsenterer efter teamets mening ikke reel værdi – ofte tværtimod. De vil fremlægge en alternativ BNP-beregning, der kun inkluderer produktive aktiviteter.

6. OFFENTLIGT ANSATTE
Teamet anslår, at omkring 25% af de offentligt ansatte er uproduktive, kontraproduktive eller overflødige. Staten har i øvrigt 450.000 ansatte klassificeret som „essentielle‟ ud af i alt 5,9 millioner ansatte.

LØSNINGEN:

1. REDUKTION AF BUDGETUNDERSKUDDET
Det årlige underskud på ca. $1.850 milliarder skal elimineres gradvist frem mod 2028 – vel at mærke UDEN at hæve pensionsalderen eller reducere sociale ydelsessatser. I stedet har Elon Musk påtaget sig at finde årlige BESPARELSER på $1.000 milliarder ved at reducere spild og svindel, mens Howard Lutnick skal generere yderligere INDTÆGTER på $1.000 milliarder årligt. Dette svarer til cirka 3,4% af BNP i besparelser og 3,4% i ekstra indtægter.

Nu, ca. to måneder efter præsident Trumps tiltrædelse rapporterer både Musk og Lutnick, at de hver forventer at nå eller overgå deres respektive mål inden 2028. Det skal bemærkes, at Musk flere gange har nævnt et mål på $2.000 milliarder i besparelser, hvilket var det dobbelte af det oprindelige mål. Musk har de første to måneder implementeret 12.700 besparelsestiltag, hvilket har resulteret i besparelser på cirka $115 milliarder – dvs. ca. 11% af hans mål på 1.000 milliarder. Omkring 80% af de foreløbig identificerede besparelser afledes efter hans opfattelse af inkompetence, der rettes op, mens han udtaler, at ca. 20% skyldes svindel, der stoppes. Lutnick planlægger at øge indtægterne ved blandt andet at sælge „guldvisaer‟ for 5 millioner dollars stykket, samt at forhandle aktieoptioner med store leverandører til staten.

2. SKATTELETTELSER
Når underskuddet er elimineret, vil den føderale indkomstskat for indkomster under $150.000 blive ophævet. Det skal her siges, at ni af de amerikanske delstater ikke opkræver lokal indkomstskat, så her ville en betydelig del af befolkningen blive helt fri for indkomstskat. I øvrigt indikerer udtalelser fra trioen, at de egentlig gerne ville fjerne indkomstskatten helt og erstatte den med toldindtægter og moms. Det planlægger den dog tilsyneladende ikke i denne valgperiode.

3. ØGET OLIEPRODUKTION OG DEREGULERING
USA’s andel af det globale oliemarked skal øges med cirka 3 millioner tønder olieækvivalenter dagligt. Derudover vil der blive gennemført omfattende deregulering for at stimulere vækst i den private sektor. Man prioriteter rigelig og billig energi for at fremme genindutrialisering samt deregulering for at skabe stor privat vækst.

4. TOLDSATSER
Der vil blive indført toldsatser, der generelt matcher dem, USA møder i udlandet. Udover de direkte indtægter forventes dette at tilskynde udenlandske virksomheder til at investere i USA. I løbet af de første to måneder er der blevet annonceret sådanne investeringer for cirka $2.000 milliarder.

5. SOVEREIGN WEALTH FUND
Bl.a. en del af de ekstraordinære indtægter, som Howard Lutnick identificerer, skal kanaliseres ind i en statslig investeringsfond, også kendt som en „sovereign wealth fund‟. Denne strategi vælges frem at bruge disse midler til at nedbringe statsgælden, da man forventer, at fonden vil opnå en højere forrentning end de nuværende renteudgifter på statsgælden.

6. FOLKELIG OPBAKNING
Det er vigtigt for Trump og teamet, at hele processen bliver en folkelig bevægelse. Derfor er der ved udnævnelsen af ministre lagt vægt på deres kommunikationsevner, og der arbejdes med en ekstremt høj grad af gennemsigtighed, blandt andet gennem „Doge‟-websiden og meget aktiv medieaktivitet. Foreløbig er ca. 96% af republikanerne og 62% af demokraterne tilhængere.