Var det VAR?

Premier League overvejer helt at droppe VAR (Video Assistant Referee), det elektroniske system, der skulle hjælpe fodbolddommerne med at undgå de mange og ofte skæbnesvangre fejldomme, som i en tid, hvor professionel fodbold er big business, kan betyde forskellen mellem finansielt liv eller død for selv de største klubber.

Juergen Klopp, nu ex-træner for Liverpool, mener ikke, at der er noget i vejen med teknologien, men at det er de mennesker, som administrerer systemet, dvs. dommerne, der ikke mestrer teknologien.

Andre, f.eks. Wolverhamptons træner, Gary O’Neill, mener, at systemet helt skal afskaffes, fordi VAR dræber spontaniteten i fodboldsporten.

Begge har ret, men deres forslag til løsning mangler virkelighedssans.

Klopp har ret i, at VAR sætter dommeren alt for meget i centrum. Men han glemmer, at dommerne nu engang også er mennesker, som altid vil begå menneskelige fejl, og at VAR blev indført netop fordi dommerne begik så mange og så åbenlyse fejl, at det truede med at undergrave respekten for selve fodboldspillet blandt spillerne og blandt publikum.

Idealet bag VAR var det fra professionel tennis kendte Hawk-Eye system, som reddede tennissporten fra sig selv og de evige skænderier, f.eks. skænderiet iscenesat af amerikaneren John McEnroe om, hvorvidt bolden var inde eller ude. Systemet virker hurtigt og er effektivt, og i dag bliver selv de værste kværulanter, som f.eks. Letlands Jelena Ostapenko, ikke længere taget alvorligt, fordi hendes protest mod teknologien hurtigt viser, at hun ikke blot er ude i halsløs gerning, men er til grin.

Gary O’Neills kritik er berettiget. En fodboldbane er langt sværere at styre teknologisk, men protokollerne for VARs anvendelse er alt for klodsede og langvarige til, at tilskuerne både på banen og foran TV i længden vil acceptere den nuværende situation.

Men han har uret i, at det er teknologien, der er problemet. Tag blot eksemplet med, hvorvidt bolden er inde eller ude. Den elektroniske chip indbygget i fodbolden, som kommunikerer med dommerens høresnegl med det samme, har i dag én gang for alle afskaffet alle diskussioner om, hvorvidt bolden var over mållinjen eller ej.

Og hvad angår et andet heftigt diskuteret ømt punkt, offside, har Premier League selv nægtet at bruge den teknologi, der anvendes på kontinentet, som i et split-sekund viser både tilskuere og dommere hvorvidt der foreligger offside eller ej.

Den teknologi er Premier League nu efter sigende parat til at indføre, men det ændrer ikke på det forhold, at VAR stadig vil bringe dommeren for meget i fokus i alle andre situationer på banen.

Hvordan finder fodbolden den rigtige balance mellem VAR-teknologien og dommernes rolle og de fejl, som disse undgåeligt vil begå?

Svaret er, at fodboldtrænere som O’Neill og Klopp må gøres medansvarlige for kampens afvikling inklusive dommernes fejlafgørelser.

Som situationen er nu, står er det en gratis omgang at kritisere både dommerne og VAR.

Derfor bør de, ligesom i tennis, gives et antal (f.eks. 3) muligheder for at nedlægge protest mod dommer-og/eller VAR afgørelser under kampen. Naturligvis med den klausul, at hvis de får ret, bibeholder de deres antal af protestmuligheder, men tager de fejl, risikerer de ikke blotat antallet af deres protestmuligheder reduceres, men endnu vigtigere, hvis det sker for mange gange: at blive til grin.