Verden tæt på atomkrig

Ikke siden Cuba-krisen i oktober 1962 har verden været så tæt på et atomragnarok. Dengang blev det afværget, ved at den sovjetiske partichef Nikita Khrustjev bakkede efter at have modtaget et hemmeligt tilbud fra USA om, at det ville fjerne NATO-missiler fra Tyrkiet. Men det var på et hængende hår.

Ingen ved, om Vladimir Putin vil udvise en lignende pragmatisme, eller om han vil acceptere andet end Ukraines totale ødelæggelse. De seneste bulletiner tyder på, at russerne er gået over til ubegrænset nedslagtning af civile for at bryde Ukraines modstandsvilje. Vi nærmer os det tidspunkt, hvor Rusland måske indsætter taktiske atomvåben, der indgår som fast element i den russiske krigstænkning.

Lige nu foregår der intense diskussioner i USA og i NATO, om man skal indføre en no-fly zone over Ukraine, som med stor sandsynlighed vil medføre skarpe sammenstød mellem vestlige og russiske fly – med andre ord en krig mellem stormagterne, som måske ikke kan begrænses.

Men ud fra et russisk synspunkt er krigen allerede erklæret i og med de vestlige sanktioner og våbenleverancer til ukrainerne.

Hvis Putin ikke får sin vilje, og hvis Vesten ikke bøjer sig for hans magtkrav, kan han finde på hvad som helst. Det eneste, der måske kan få ham til at genoverveje sin krigspolitik, er vestlige sanktioner mod samtlige russiske banker og et øjeblikkeligt stop for indkøb af russisk olie og gas. Men Biden-administrationen vil hellere blive ved med at finansiere det russiske felttog.

Det kunne i øvrigt være rart at høre, hvad Donald Trump mener om situationen. Det sidste, vi hørte fra ham, var, at Putin er smart. I mellemtiden stiger Joe Biden i meningsmålingerne, og der blive spekuleret på, om en fortsat krig vil kunne redde demokraterne ved midtvejsvalget.