Vi bliver invaderet af halal-kyllinger

I kølvandet på den nylige halal-afstemning i Helsingør Byråd er der grund til at tænke nærmere over, hvad der står på spil. Som tidligere meddelt, afviste byrådets flertal Nye Borgerliges forslag om forbud mod, at kommunen indkøbte halal-certificerede produkter. Afvisningen skete uden debat. Flertallet har altså ment, at sagen var så perifer, at den ikke var værd at diskutere.

Når halal-spørgsmålet en gang imellem dukker op i offentligheden – for hurtigt at forsvinde igen – er det som regel sagens økonomiske side, der vækker interesse. Hvor meget tjener de selvbestaltede halal-foretagender på at uddele certifikater til virksomhederne? Ingen ved det så nøje, men Kristeligt Dagblad kunne den 9. november 2020 citere Landbrug og Fødevarer for, at det ikke er ret meget. I Danmark er det formentlig mellem 1 og 2 millioner pr. år – mest på helliggjort fjerkræ og oksekød. Men mange andre produkter kan smykke sig med muhamedansk godkendelse – brød, kager, kosmetik, sæbe, bleer, slik, ketchup, remoulade, Coca-Cola, kaffe … listen er alenlang og indtægtsmulighederne uudtømmelige. Hvis halal-spekulanterne tilbød Bornholm at blive certificeret halal-område mod en beskeden årlig afgift, ville det formentligt blive seriøst overvejet i kommunalbestyrelsen med henvisning til de forventede indtægter fra muhamedanske turister.

Midt i denne hurlumhej glemmer man det vigtigste spørgsmål, nemlig hvad der får islams forkæmpere til at insistere på den størst mulige udbredelse af halal-fidusen. Hvorfor spiser de ikke bare deres hellige kyllinger og oksefileter i fred uden at belemre andre med deres madvaner? Penge selvfølgelig, men det er det mindste af det. De selvgode byrådsmedlemmer i Helsingør kan ikke forstå, at halal ikke er madvaner, men et middel i islams 1400-år-lange krig for verdens erobring. Kan man få uvidende vantro til at acceptere dette udslag af shariaen, hvilke argumenter skulle de så have for ikke at tage hele pakken med dødsstraf for vantro, hor, homoseksualitet og liderlige kvinder, der går omkring uden tildækning?

Hvilke argumenter har vi tilbage for det sekulære samfund, når vi bekræfter islams overhøjhed, hver gang vi går i Brugsen?

Glemt er nu Jesus. Kan nogen huske ham? Det var Jesus, der i Matthæus 15:11 citeres for følgende udsagn: ”Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent.”

I dag kunne vi tilføje: Ikke hvad du spiser, gør dig uren, men hvad du betaler for. Og betaler du for menneskelig fornedrelse, har du et problem med Jesus. Man skulle tro, at det gik den danske folkekirke på, men fra den har man ikke hørt et pip.

Det har vi til gengæld fra Bernard Lewis – den vestlige islamforsknings store gamle mand – der i 2006 som kommentar til Muhamed-krisen – kaldte de voldsomme reaktioner på Jyllands-Postens Muhamed-tegninger et tegn på, at islam allerede betragter Vesten som erobret område.

Så hver gang du køber halal-varer fra Arla, bekræfter du denne konstatering.