Østjyllands Politi søger vidner til en episode fredag den 19. juni omkring kl. 14.30 i Føtex på Dytmærsken i Randers C, hvor en mand tog fat i en 14-årig dreng.
Den 14-årige har forklaret til politiet, at han og nogle venner sad i cafeteriet, hvor en gruppe på tre højlydte personer også havde taget plads. Da den 14-årige lidt senere var på vej ud af Føtex, gik en mand fra selskabet hen og tog fat i ham.
Manden, der virkede beruset, tog ifølge forklaringen med den ene hånd hårdt fat i kraven på drengen, mens han lagde den anden hånd rundt om halsen på ham. Han spurgte, hvilken klasse han gik i, og da drengen svarede, at han gik i 7. klasse, slap den fremmede mand taget og lod drengen gå.
Lige inden drengen nåede udgangen, forsøgte manden dog at spænde ben for ham – uden held.
Østjyllands Politi er i gang med efterforskningen af sagen og hører gerne fra vidner, som har set episoden med drengen, eller som har en formodning om, hvem gerningsmanden er.
Gerningsmanden beskrives som:
- Dansk af udseende, lys hud
- Ca. 19-20 år
- Ca. 185-190 cm høj
- Lyst, mellemlangt hår
- Iført grå hættetrøje
- Talte dansk uden accent
Oplysninger kan gives til Østjyllands Politi via tlf. 114.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |