Ytringsfriheden er yt

Debatindlæg af ARES.

Efter Muhammedkrisen i 2005 er der ikke længere ytringsfrihed i Danmark. Grundloven er ganske vist ikke ændret, men livet er. Ingen medier eller politikere tør i dag bringe billeder af Allah eller profeten. Ingen medier eller politikere tør kritisere det islamiske samfundssystem og totalitære ekspansion.  Hverken på film eller på scenen tør vi tildele islam en skurkerolle. I danskproducerede tv-krimier vil mistanken samle sig om en mellemøstlig type, som naturligvis til sidst fremstår som et uskyldigt lam, mens den bleghvide danske gerningsmand føres bort i lænker. Pressen bekender sig i princippet til ytringsfriheden, men kan opvise et uendeligt udvalg af undskyldninger for, at man netop denne ene gang alligevel ikke vil bringe tegningen af bomben i turbanen.

I de vestlige demokratier er ytringsfriheden således blevet afløst af ytringsrelativismen. Vi hylder ytringsfriheden i daglige skåltaler, men vi har pålagt os selv en streng selvcensur, som hvis den brydes, fører til fordømmelse og social landsforvisning. Islam har i årtier bedrevet en hård forfølgelse af jøder og kristne uden, at demokratiske politikere har reageret på grusomhederne. Ifølge organisationen Open Doors er mere end 300 millioner kristne udsat for forfølgelse. Mellemøsten og Nordafrika, der historisk var kristne områder med store jødiske befolkningsgrupper, er nu næsten tømt for kristne og er ligeledes ’judenfrei’, som en tidligere tysk rigskansler ville have udtrykt det. Ingen politiker, ingen journalist, ingen præst tør tage et fundamentalt opgør med islams nådesløse undertrykkelse af mennesker, der ikke er muslimer og heller ikke vil være det. For så blive man omgående stemplet som ’ islamofob’, hvilket er dræbende for både liv og karriere.

I USA står det endnu værre til. Universiteterne er ramt af en meningsterror, der udrenser alle, som ikke bekender sig til det nye politiske evangelium, der stempler hele samfundet som gennemsyret af systemisk racisme. Borgerlige mennesker tør ikke bekende politisk kulør af angst for at blive fyret af de stadigt mere politisk korrekte arbejdsgivere. Demokraternes nu næsten totale kontrol med samfundet har også ført til en accelererende sovjetisering af medier og kulturliv. Ytringsfrihed er netop en by i Rusland. CNN, New York Times, Washington Post og MSNBC har siden 2015 produceret en daglig fækal strøm af løgnehistorier og falske anklager mod præsident Trump uden, at disse terrormedier nogen sinde er blevet draget til ansvar. Nu da Demokraterne behersker Det Hvide Hus og begge kamre i Parlamentet, er magtapparatet på plads til censur og ensretning af borgerlige stemmer og medier. Senest har de to Demokratmedlemmer af Repræsentanternes Hus, Anna Eshoo og Jerry McNerney foreslået, at sendetilladelsen inddrages for de borgerlige TV-stationer Fox News, OANN og Newsmax, fordi ”de spreder farlig misinformation.” Forslaget indeholder også en slet skjult trussel mod de tv-kabelselskaber, der distribuerer signalerne fra de omtalte stationer.  Demokraternes medieindustrielle kompleks har magten til likvidering af sine modstandere. Trump er udelukket fra de sociale medier, New York Post mistede sin Twitter-platform, det sociale medie Parler blev nedlukket og Højesteret blev skræmt til at afvise alle sager om formodet stemmesvindel ved præsidentvalget i november. I den sidste weekend i februar blev der afholdt en borgerlig politisk kongres, hvor netop den tiltagende sovjetisering af det amerikanske samfund er et af hovedtemaerne. Med Trump i spidsen blæser det borgerlige USA nu til modangreb for at genskabe ytringsfrihed og presseetisk anstændighed. Som den tidligere boligminister i Trumps regering, Ben Carson, sagde til Newmax TV med henvisning til USA’s nationalhymne: ” Du kan ikke være ’ Land of the Free’, hvis du ikke også er ’Home of the Brave’. Men det bliver op ad bakke.