17-årig herboende marokkansk dreng varetægtsfængslet i sag om ulovlig indrejse

Den 17-årige blev anholdt lørdag på Tønder Banegård efter at have været med tog fra Tyskland. Her fulgtes han med to marokkanske drenge på 15 og 16 år, der ikke havde gyldig rejselegitimation.

 

En 17-årig herboende marokkansk dreng blev søndag ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have overtrådt udlændingeloven ved at have bistået udlændinge med ulovlig indrejse.

Den 17-årige blev anholdt lørdag middag på Tønder Banegård efter at have været med tog fra Tyskland. Her fulgtes han med to marokkanske drenge på 15 og 16 år, der ikke havde gyldig rejselegitimation.

Den 17-årige nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

De to drenge på 15 og 16 år har i forbindelse med sagen søgt om asyl.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)