18-årig kvinde overfaldet af to danske mænd – Politiet søger vidner

 

Kl. 14.33 tirsdag anmeldte en 18-årig kvinde fra Hårlev, at hun kl. ca. 13.50 var blevet overfaldet af to mænd i tunnelen under sporene på Køge S-station.

Hun var forinden kørt med regionaltoget fra Vordingborg (afgang kl. 12.57) til Køge (ankomst kl. 13.48), og i toget havde der været to mænd, der havde optrådt højlydt og slået på bordene i toget, så også andre passagerer havde kigget undrende efter dem. Ved udstigningen på Køge togstation tilfældigt sammen med de to mænd begyndte de at tiltale hende med diverse krænkende og nedsættende ord, hvilket mændene fortsatte med, da de fulgte efter hende i tunnelen under sporene på kort afstand.

Pludselig løb de frem til den 18-årige, som af begge mænd blev overfaldet med diverse håndslag mod hoved og krop, indtil en p.t. ukendt kvinde (ej nærmere beskrivelse) i tunnelen råbte op og dermed fik standset overfaldet.

De to mænd flygtede til fods i retning mod stationspladsen, medens kvinden tog sig af den 18-årige, der senere efter opfordring fra et familiemedlem anmeldte overfaldet.

De to mænd blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 16-19 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Sort hættetrøje, blå jeans, hvide Nike sko; og

B: Mand, Dansk af udseende, 16-19 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Dansk, Iført: Tommy Hilfiger bluse, sorte jeans, adidas Superstar sko i guldfarve. Politiet efterforsker nu voldssagen i et forsøg på at få identificeret de to mænd, herunder ud fra eventuel overvågning enten i toget eller på Køge S-station.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der enten i toget mellem Vordingborg og Køge eller på Køge S-station har bemærket de to mænd. Endvidere er politiet meget interesseret i at få kontakt til kvinden, der fik standset overfaldet ved at råbe op. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)