Fredag eftermiddag anholdt politiet en 25-årig mand fra Slagelse, som er mistænkt for overfaldet på en 31-årig mand fra Gundsøgmagle ved Roskilde. Den 31-årige blev efter det voldelige overfald fundet tæt ved sit hjem og døde kort efter af sine kvæstelser.
En 31-årig mand blev torsdag aften omkring kl. 22.46 fundet stærkt kvæstet tæt på sin bopæl på Stousstræde i Gundsømagle ved Roskilde efter et voldeligt overfald. Trods hurtig førstehjælp afgik den 31-årige ved døden.
Midt- og Vestsjællands Politi har siden overfaldet efterforsket sagen intensivt. Det førte politiet på sporet af en mistænkt, en 25-årig mand fra Slagelse, som fredag eftermiddag kl. 14.00 blev anholdt i Slagelse og sigtet for drab.
Den 25-årige vil lørdag formiddag kl. 10.30 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med begæring om varetægtsfængsling.
Anklagemyndigheden vil begære dørlukning under retsmødet, hvorfor det ikke er muligt at komme med yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.
Politiet søger fortsat vidner i sagen. Borgere som har set noget i forbindelse med det voldelige overfald på Stousstræde i Gundsømagle torsdag aften, eller som i øvrigt sidder inde med oplysninger i sagen bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi direkte på tlf. 46351448 eller tlf. 114.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |