39-årig mand stukket med kniv

Østjyllands Politi fik onsdag kl. 21.28 en anmeldelse om, at en 39-årig mand var blevet stukket med kniv i Aarhus Midtby. Den 39-årige havde henvendt sig til en dørmand på Åboulevarden, hvor han fortalte, at han var blevet overfaldet af flere personer.

Han blev efterfølgende kørt til behandling på hospitalet, men blev meldt uden for livsfare.

Overfaldet fandt formentligt sted omkring Dokk1, og derfor havde politiet bl.a. hundepatruljer i området for at søge efter spor.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at finde frem til gerningsmændene.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderlige om sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)