MIN TRUMP-HILSEN TIL EKSTRA BLADET


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Journalisten David Rettardo fra Ekstra Bladet fik en reminder af mig i ugen efter ukritisk at have refereret et interview i New York Times med den amerikanske forsvarschef Miley.

Miley forventer et efterspil, når Trump gør ham ansvarlig for USA’s katastrofale tilbagetrækning fra Afghanistan. Heraf hans had mod og frygt for fremtiden.

New York Times var to år om at anerkende ægtheden af Hunter Bidens laptop, der afslørede Biden-familiens millionindtjening ved at sælge oplysninger om USA til Kina, Rusland og Ukraine. Nu lever avisen af at sælge billetter til Demokraternes klovnebus i forsøget på at nå Det Ovale Værelse i Washington.

Ingen kommentarer til betydningen af kommentatorens  efternavn.

———————————————————————

Min mail til den dybdeborende politiske kommentator lød som følger:

Kære David Attardo

Jeg har skrevet til dig før, og anledningen er denne gang dine to artikler om hhv. Trumps påståede fascisme (fra forsvarschef Mark Miley) og Bill Gates’ støtte til Harris.

Mark Mileys uvilje/had mod Trump er almindeligt kendt. Miley har intet at hænge sin hat på, og Trumps 4 år som præsident og 40 år som kendis modbeviser dette typisk venstreorienterede postulat. “Svin din modstander til, og fremstå selv som en engel”-metoden.

Miley har ladet sig købe og betale af den radikale del af Det Demokratiske Parti, og han er om nogen ansvarlig for den mest katastrofale amerikanske, militære exit siden Saigon i 1975 – den fra Afghanistan.

Du nævner intet om Mileys motiver i og med Trump har varslet et opgør omkring afgangen fra Kabul, hvor 13 amerikanske marinesoldater blev dræbt og tusinder af afghanere måtte evakueres.

Du præger opinionen i overensstemmelse med din egen politiske observans. Simpelthen dårligt håndværk fra din side, Attardo.

Gates har i årevis spyttet milliarder i den Demokratiske partikasse, det er også almindelig kendt. Tilsvarende som Musk gør det hos Republikanerne.

Forskellen er blot, at den tidligere computersælger, Gates, ikke har noble motiver som Musk, om at sikre en ytringsfrihed under pres under et autoritært Demokratisk åg i USA.

Ud over ønsket om fortsat at tjene penge på sine giftige MRNA-vacciner og opkøbe landbrugsjord i USA for at tvinge kødpriserne i vejret og dermed at få forbrugerne til at købe hans plantebaserede føde, så sidder Gates med, når beslutningerne tages ved Demokraternes bord i Washington.

Hverken Harris og endnu mindre grøntsagen Biden har noget at skulle have sagt, når sumpen i Washington taler. Intet er nævnt herom fra din side.

Det er en gang venstreorienteret, globalistisk overfladesvømning, du dyrker. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde?

Jeg kan personligt have den opfattelse, at du med sikkerhed kan stryge de næste 5 skjorter til at kunne gå på arbejde, og for den sags skyld 500, for din arbejdsgivers ejerkreds bifalder det globalistisk indstillede tastatur, du skriver fra.

Udfordringen er blot, at mindre oplyste læsere spiser din svømmetur med øjnene, og du cementerer holdninger, som resulterer i, at op mod 9 af 10 danskere ville stemme på Harris.

Der er ikke andet end skribenter fra andre medier som mig, til at påpege din journalistiske svaghed og navnlig ensidighed. Og jeg vil blive ved med at henvende mig på en saglig måde indtil du selv indser, at det ikke nytter at fokusere på splinten i andres øjne, når du ikke ser bjælken i dit eget.

Med venlig hilsen

Klaus Ewald

Klummeskribent på 24NYT

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)