Vold efter uenighed i trafikken – Gørlev Landevej, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 18.13 torsdag anmeldte en 49-årig mand, at han var blevet udsat for vold og trusler af en medtrafikant, en 23-årig mand fra Korsør. De to var blevet uenige i trafikken, og var standset for at tale sammen.
Den 49-årige synes at den 23-årige havde kørt meget tæt på, så lyset blændede ham. Da den 23-årige kort efter overhalede blinkede den 49-årige af ham, for at få ham til at standse, så de kunne tale sammen. De standsede, og der opstod konflikt, som ifølge den 49-årige udviklede sig til, at han fik et knytnæveslag i ansigtet og blev truet af den anden bilist. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf begge parter. Den 23-årige blev sigtet for vold og trusler mod den 49-årige, ved at have slået ham i ansigtet med knyttet hånd.
Han nægtede at have truet eller slået den 49-årige, der efter hans opfattelse havde reageret voldsomt og skældt den 23-årige ud. Politiet skrev rapport i sagen, som skal belyse episoden ud fra begge parter og vidners forklaringer. Sagen vil senere blive vurderet af anklagemyndigheden, hvorefter den 23-årige vil høre mere fra politiet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)