I Region Sjælland mangler 200.000 patienter egen læge

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Debatindlæg af Kim Malmberg Hansen, kandidat til regionsrådsvalget i region Sjælland for Dansk Folkeparti.

I Region Sjælland mangler 200.000 patienter egen læge, hvilket svarer til hver 5. borger.

Det er et voldsomt tal, der kalder på handling. Det er bydende nødvendigt at der bliver rekrutteret flere læger til region Sjælland.

Derfor blev jeg rigtig glad, da det viste sig at jeg som kandidat til regionsrådsvalget kunne komme på besøg hos Helge i sundhedshuset i Korsør.

Kim Malmberg Hansen .

Det blev en lang og spændende samtale med Helge og hans kollegaer.

Jeg blev vist rundt i lægehuset, og så der var rigtig fine rammer. Der et indrettet et lille call center, hvor studerende talte i telefon med borgere. De studerende var naturligvis under kyndig vejledning, af de faste læger. En rigtig god ide.

Der var også gode forhold for bioanalytikeren, og de sygeplejersker der arbejdede på klinikken. Aktuelt var der en ung læge under intro, og rigtig god måde at få lokket unge læger ud i praksis. 

Helge fortalte at der var også stort fokus på de lejligheder region Sjælland kan tilbyde.

Vi talte om de knaster der er for at få læger til at etablere sig i egen praksis. Og et rigtigt godt bud er at staten yder et tilskud til opstart af en lægepraksis.

Et andet vigtigt aspekt er den høje grad af faglighed jeg mødte i klinikken. Vi talte om at hospitalerne skal være bedre til opgaveglidning, og her kan nævnes de kræft forløb der køres i klinikken.

Patienten får et personligt ”cancerbrev” der er skrevet på forståeligt dansk. Og klinikken følger deres kræftpatienter tæt. Patienterne får ovenikøbet Lægens private telefon nummer og kan ringe, nærmest dag og nat. Det gjorde dybt indtryk på mig, og det viste sig, at ingen udnyttede nummeret.

I Dansk Folkeparti tager vi lægemanglen dybt alvorligt. Og giver du mig din personlige stemme, vil jeg arbejde målrettet for at vi får flere læger til Region Sjælland.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)