Har Højesteretten kørt de politiske dommere ud på et sidespor?

Debatindlæg af Villi John Petersen.

I Grundlovens § 59. Stk. 1. står følgende:

Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere.

Man kan gøre sig sine betragtninger over, hvorfor de juridiske højesteretsdommere skal suppleres med 15 ikke-juridiske stedfortrædere for folketingsmedlemmer. De 15 ikke-jurister er jo – i modsætning til lægdommere ved de almindelige domstole – politisk udpegede. Det er logisk at antage, at det skyldes, at Rigsretten ikke som de ordinære domstole er tænkt som en rent juridisk domstol, men at politiske forhold bør tages i betragtning. 

Samtlige kommentarer i de store danske medier har imidlertid omtalt Rigsrettens dom i Støjbergsagen som stringent juridisk. Inger Støjberg er idømt 60 dages ubetinget fængsel for bevidst at have overtrådt ministeransvarlighedsloven. Den dom er strengt juridisk uden den mindste antydning af hensyntagen til de aktuelle politiske forhold i februar 2016. 

Er der her tale om en fundamental misforståelse af Rigsrettens opgave ifølge Grundloven? Har højesteretsdommerne brugt deres retlige autoritet til at køre de politiske dommere ud på et sidespor? Det kan vist ikke afvises, for der er ikke et eneste politisk pip i dommen over Støjberg.

Uden at gå i detaljer med Ninn-Hansen-sagen var den også præget af jura løsrevet fra de politiske forhold. 

Hvad kan det betyde for en eventuel rigsretssag mod Mette Frederiksen. Ja, hvis man fortsætter den rent juridiske linje, er der jo næppe tvivl om, at både dyreværnsloven og Grundlovens §73 om ejendomsrettens ukrænkelighed er overtrådt. Endvidere kan ingen være i tvivl om, at det var Mette Frederiksen, der styrede hele butikken med den centralisering af magten i Statsministeriet, hun iværksatte, da hun tiltrådte, og som blev yderligere skærpet i februar 2020. Så sagen må med præcedens og ligebehandling ved være klar: strengere dom end Inger Støjberg og Ninn-Hansen. 

Men vil man her fravige præcedens og tage politiske overvejelser med i betragtning som f.eks. ”nødret” eller ”nødvendighedens politik”?  Det kan muligvis forsvares med Grundlovens sammensætning af Rigsretten; men vil næppe møde folkelig forståelse i lyset af de to seneste rigsretssager.