Klumme: Et folketing uden moralsk kompas

Det vil ikke være raketvidenskab at skitsere et konservativt arbejds- og principprogram. Det burde indeholde følgende punkter:

1. En aktiv hjemsendelsespolitik for udlændinge uden forsørgelsesgrundlag, udvisning efter første straffedom, udtræden af FN-konventioner og stop for spontant asyl 
2. Nedsættelse af indkomstskatten for almindelige lønindkomster samt afgiftsnedsættelser 
3. Styrkelse af dansk kulturliv og dansk identitet. 
4. Udtræden af EU og folkeafstemning om samme emne 
5. Styrkelse af dansk erhvervsliv 
6. Styrkelse af sundhedsforhold og hospitalsbehandling gennem besparelser på integrationsområdets på 100 milliarder brutto om året 
7. En konservativ inspireret økonomisk omlægning og styring af butikken Danmark og endelig oplagt 
8. En styrkelse af forsvaret, så vi lever op til NATO- medlemskabet.

Men nej, det vil støde og krænke de bløde marginal- og midtervælgere, så derfor kører hamsterhjulet videre på Socialdemokratiske vilkår. 

De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, præsenterede sit bud på hovedprioriteter for en borgerlige regering. Det vi kan regne med som alternativ til regeringen, Mette Frederiksen, disker han op med nedenfor.

Søren Pape Poulsen er af den opfattelse, at vi har haft en regering, der har gjort langt de fleste danskere fattigere, øget styringen med familiers private beslutninger og gjort det mere attraktivt at stå uden for arbejdsmarkedet. Nu er det tid til et kursskifte for Danmark. Det kursskifte folder han ud i en længere kronik i Jyllands-Posten. Ifølge denne bør vi have:

• Et omsorgsfuldt velfærdssamfund med frit valg for borgerne.
• En stram og fornuftig rets- og udlændingepolitik
• En succesrig grøn omstilling, der giver bonus for dansk erhvervsliv
• En sund økonomi for både danskerne og samfundet.

Om få måneder er der valg, ifølge Pape. Han skal ud i en debat med Mette Frederiksen, hvor de vil diskutere, hvilken retning Danmark skal gå i efter næste folketingsvalg. Danmark har brug for en borgerlig regering, mener han. Og ikke et ord om opgør med årtiers slendrian og sløsen med danske skatteydermidler, endsige beregninger man kan forholde sig til.

Taget ud af Socialdemokratiets principprogram, så handler Socialdemokratisk politik om følgende: 

Et værdimæssigt kompas. Rettigheder og pligter. Tillid og sammenhængskraft. Demokrati og dannelse. Bæredygtighed og ansvar. Internationalisme og menneskerettigheder. Folkestyre og samarbejde. Velfærd og fællesskab. Bæredygtighed og vækst. Bla, bla, bla, har man lyst til at tilføje.

Det kræver kun kalkerpapir at lægge de to partiprogrammer, der er inspireret af et socialistisk velfærdssamfund, oven på hinanden for at konkludere, at vi har et Socialdemokrati, der markedsfører sig i overensstemmelse med markedsføringslovens regler, og et der markedsfører sig som under den falske betegnelse, de Konservative.

Det vil så være den menneskelige faktor, der afgør, om man kan lide en grundlovsbryder som Mette Frederiksen eller en pæn mand fra Viborg med slips og varm luft i Fjælræven til at lede den brugsforening, Danmark har udviklet sig til.

De virkelige udfordringer skitseret i de indledende punkter for, hvorledes Det Konservative Folkeparti kunne træde i karakter, er valgt fra. Udelukkende af opportunistiske årsager. Pape og hans flok, der nu også rummer det tidligere Socialdemokratiske ungdomsmedlem og tidligere formand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt. Snart er hun vel at finde i en ny konstellation? Krage søger mage. Der er i øvrigt lige så meget konservativ i hende, som der er hunde i hundekiks.

Folketinget består ikke af to, men af en blok, de højrøde og de lyserøde. Medlemmerne er typisk offentligt ansatte på orlov. Midaldrende og med en dagsorden om at samles i en gang øllebrød på midten. Der styres efter enkeltsager dikteret af journalistisk venstreparti i DR og på TV2. Visioner og evnen til at anskue Danmark og danskernes forhold ud over den igangværende valgperiode indgår ikke som dagsordenspunkt.

I de blindes rige er den enøjede konge. Det ses på ministersammensætningen i den aktuelle regering. Hvad laver en klimaminister Dan Jørgensen i samfundets allerøverste top, når han burde sidde som bingooplæser i et forsamlingshus? De højrøde fra EL og de Radikale burde stille op på Vestbredden eller i Rwanda i og med de ikke kerer sig en døjt om hr. og fru Danmark. De lyserøde fra S, V, K har med få nuancer samme mål: et velfærdssamfund baseret på en tårnhøj indkomstskat, en offentlig sektor af samme volumen, en leflen for overførselsindkomsthaverne, og en accept af, at Danmark med usvigelig sikkerhed bliver islamiseret og at befolknings udskiftningen fortsætter. Tilsvarende som i resten af EU-eksperimentariet.

På en tømmerflåde sidder Nye Borgerliges, LA’s og DF’s få retfærdige. De har en hverdag, der er op ad bakke. Pressen behandler dem som var de ikke socialt udsatte, men afsporede, i og med de ikke passer ind i tidens woke-narrativ og krænkelseshelvede.

Må sidste mand lukke og slukke for galehuset på Slotsholmen inden jeg får den røde blok og alle dens vælgere indlagt på papirer i samme farvenuance. Go’ nat og sov godt.