Ågerup anmelder Lomborg

I sin anmeldelse af Bjørn Lomborgs nye bog, ”False Alarm”, i Jyllands-Posten skriver Martin Ågerup, at de to centrale budskaber i bogen er, at konsekvenserne af klimaforandringerne bliver voldsomt overdrevet af medier, aktivister og politikere, og at meget af den førte klimapolitik gør mere skade end gavn uden at løse problemet.

”Bogen indledes med en gennemgang af, hvor bekymrede folk i Vesten er blevet for klimaforandringer, inden Lomborg systematisk skyder bekymringerne ned: Isbjørnen er ikke ved at uddø på grund af smeltende is, bestanden er vokset. Vi hører mere om orkaner og skovbrande, men ser man på data, er der ikke tegn på, at problemet er stigende. Flygtningestrømme skyldes ikke i nævneværdig grad forandringer i klimaet. Og så videre.

Sidst i bogen giver Lomborg en række bud på, hvad man bør gøre i stedet for subsidier til grønne prestigeprojekter og ambitiøse, men uopnåelige målsætninger langt ude i fremtiden. Den centrale anbefaling er via en CO2-skat at skabe de rette incitamenter til investeringer, ny teknologi og innovation, som med tiden vil gøre det billigt at fravælge fossile brændsler”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)