Adgang forbudt for Islam i det danske folketing

Hvordan kan det være muligt for en muslim at blive valgt ind i det danske folketing? Inden en nyvalgt politiker får plads på Borgen, skal vedkommende love at overholde den danske grundlov, hvilket sker ved at underskrive en erklæring. Men den danske grundlov strider direkte imod islams egne love, som en muslim er forpligtet til at følge. Den underskrift er derfor for en muslim både at blæse og have mel i munden, hvilket som bekendt er umuligt.

Måske står muslimen og krydser fingre bag ryggen, mens vedkommende skriver under på at overholde den danske grundlov, for man kan ikke tilhøre islam og samtidig gå ind for demokrati, frihed og ligestilling mellem kønnene, det burde være logik for alle, men åbenbart ikke for danske politikere. På den anden side ved enhver, at muslimer gerne må lyve overfor de vantro, os, hvis det gavner islam.

Så hvad betyder denne underskrift på at ville overholde vores grundlov? Betyder den overhovedet noget? Jo, sikkert for mange af de etniske danskere, som holder af Danmark og holder af vores kultur. Men resten? Er underskriften blot noget, der skal overstås, inden de kan gå videre til champagnen og kransekagen – eller hvad der nu bliver serveret på denne dag – inden de nye politikere kan gå i gang med for nogles vedkommende at ødelægge Danmark for vores efterkommere?

At en islamist som Sikandar Siddique uden problemer blev valgt ind i vores folketing, hvor han ivrigt arbejdede for islam og ikke for de danske værdier, viste med al tydelighed, hvor håbløst naive de danske politikere er. Hvordan vil de reagere, hvis en svoren nazist med et nazi-emblem i knaphullet vil i folketinget, vil de så også påberåbe sig demokratiet og alles ret til at blive valgt ind? Jeg tvivler. Men hvorfor så islam?

Hvad bør man som minimum kunne forvente af en person, der bliver valgt ind i vores folketing? Bør man ikke kunne forvente, at vedkommende arbejder for Danmark og for den danske kultur og de danske værdier?

Dette spørgsmål bliver mere og mere aktuelt, efterhånden som antallet af muslimer med et dansk statsborgerskab vokser, og de dermed kan blive valgt ind i folketinget, hvor de uhindret kan arbejde på afskaffelsen af både vores demokrati og vores kultur – for ikke at tale om ligestilling mellem kvinder og mænd.

I mange år har især venstrefløjen kastet deres kærlighed på islam. Men også de radikale, der tidligere har vist deres begejstring for en fremmed ideologi, har forelsket sig i islam, en verdensomspændende grusom politisk ideologi, der har været så genial at kalde sig en religion og dermed påberåbe sig rettigheder som en sådan, hvilket Vestens blåøjede politikere er faldet på knæ for.

Især de radikale fortsætter ufortrødent med at sætte islam over det danske og er nu kommet med forslag om, at alle (muslimer) født og opvokset i Danmark automatisk skal have et dansk statsborgerskab foræret, når de fylder 18 år. De radikale påstår i ramme alvor, at det vil fremme integrationen.

Men man bliver ikke mere dansk af at blive dansk statsborger, og slet ikke hvis man vokser op i et hjem, hvor forældrene ikke engang taler sproget, og hvor børnene opdrages til at hade og foragte alt dansk, hvilket burde være gået op for de fleste, hvis de følger blot en smule med i, hvad der foregår på gadeplan af voldtægter, skyderier osv. osv. udøvet af de radikales og venstrefløjens kæledægger.

Fra en muslim hos de radikale er der nu også forslag om, at det skal være tilladt med bønnekald fra de mange moskeer her i landet. I Danmark har vi religionsfrihed, men vi har ikke religionslighed, og vi skal under ingen omstændigheder tillade bønnekald fem gange om dagen fra de efterhånden 170 moskeer i Danmark. I islam fylder bønnen en hel del – faktisk så meget, at dagen for mange muslimer er bygget op omkring de fem daglige tidebønner.

Det er også bemærkelsesværdigt, at hvor islam breder sig og vokser i Europa, bliver mange muslimer mere og mere islamtro, hvilket burde få alle alarmklokker til at ringe, for det viser netop, at islam ikke kan integreres i et demokrati, det forbyder deres lovreligion direkte. Også mange af de yngre generationer af muslimer i Danmark bliver efterhånden mere islamtro, hvilket siger en hel del om deres syn på det demokrati og den frihed, de ellers er vokset op med her.

Hvilke tanker gjorde de danske politikere sig, da de for mange år siden bød de første muslimer velkommen i Danmark? Gjorde de sig overhovedet nogen tanker? Satte de sig ind i, hvad det var for en kultur, de bød velkommen og uhindret lod brede sig og indføre deres egne love og regler, skønt de går stik imod de danske? Læste de muslimernes lovbog, koranen, og satte sig ind i denne lovreligion? Tværtimod har vi nu adskillige muslimske særregler – og Danmark er stadig medlem af forældede konventioner, der er til stor gavn for islam, men til gengæld direkte ødelæggende for os selv.

Danmarks regering vil nu tillade fremmede kræfter at bestemme dansk lovgivning. Den slags må høre ind under begrebet landsforræderi, og resten af folketinget burde give regeringen en fuckfinger eller med et pænere ord et mistillidsvotum og smide dem på porten.

For nu starter glidebanen, og det lader til, at mange politikere holder af glidebaner, skønt det kan ende med nogle gevaldige skrammer. Og den glidebane, vores regering – og folketing – nu begiver sig ud på, vil kun blive begyndelsen på en skæbnesvanger rejse mod et af de mørkeste kapitler af Danmarks historie.

Måske vil det efterhånden begynde at gå op for et par politikere bag Christiansborgs tykke mure, at islam alligevel ikke er helt, som de havde forventet. Men nu har islam fået så godt fodfæste i Danmark, at bordet fanger, som vi ser det med den planlagte beskæring af vores ytringsfrihed for ikke at fornærme islam.

Hvis politikerne fra starten havde sat sig ind i islams grundsubstans, havde Danmark ikke i dag haft en fremmed magt indenfor vores grænser, der kun er her for at overtage vores land – og helt uden krudt og kugler, men med hjælp fra vores egne politikere.

Ser man sig om i verden, og vel at mærke smider skyklapperne og pudser brillerne, får man et andet billede af islam end det rosenrøde af en fredelig religion, som politikere og medier så gerne vil pådutte os. Vesten kalder islam en religion, skønt over 50% af islam er politik, en politik der er så stærk, at den dominerer hele en muslims liv fra vugge til grav. Islam begår folkemord på blandt andet kristne, hvilket Vesten lukker øjnene for, de tør ikke konfrontere de muslimske lande med deres grusomheder.

Over indgangen til Christiansborg bør der derfor med store bogstaver stå: ADGANG FORBUDT FOR ISLAM.