Alt det de ikke siger og skriver 

Johanne Thorup Dalgaard er cand.scient.pol. og embedsmand. Og åbenbart ny skribent på Berlingske. Søndag den 20. november begik hun et indlæg under overskriften: 

”Jeg er selv absolut forfalden til at bedømme politikernes personligheder snarere end den politik, de forsøger at præsentere. Særligt når det gælder potentielle statsministre. Løkkes bissende hanelefantstil og tilhørende tynde fernis af jovialitet frastøder mig mest af alt.”

Og så kører der en mere eller mindre tilsvining af alle lederen af de politiske partier, sluttende med: ”Jeg er også uimponeret over omfanget af Frederiksens sociale sindelag og forfærdet over den samvittighedsløshed, jeg ser i den førte udlændingepolitik.” 

Ja, hov netop sluttende med Mette Frederiksen. Netop ikke videre ud på venstrefløjen. Ikke et ord om Pia Ohlsen Dyhr, Mai Villadsen, Martin Lidegaard eller Fransisca Rosenkilde. Ikke ét eneste ord.

Ja, så ved vi jo nok hvor vi har Berlingske nye kommentator. Tryksagen, der kalder sig borgerlig. Mon ikke vi snart ser ”Politikens/Jyllandspostens/Berlingske Hus”?

Så byder Mette atter op til dødedans

Kristian Thulesen Dahl havnede som bekendt i sofaen sammen med vores kære leder. Han så ikke kniven i hendes hånd bag hans ryg. Nu havner Ellemann-Jensen der måske også. Jeg husker fra min ungdom de piger, der flirtede så overbevisende, at man følte sig den specielt udvalgte og endte med en lang næse. Og lang næse er noget Mette har parat. Mette spiser borgerlige ledere til morgenmad. Det siger hun selvfølgelig ikke højt.

Fodbold i Qatar

Så kører cirkus igen. Fodboldspillerne til VM i Qatar vil absolut bære nogle armbind med et budskab, som ikke ret mange er enige i, men ikke tør sige det højt. Det ligner mest et anfald af maveQuatar. Så lad os bare boykotte alle lande, som vi er utilfredse med og gerne vil blande os i deres indre anliggender. Så får vores landshold ikke mange kampe og landene ændrer alligevel ikke deres styreform. Så meget betyder fodbold trods alt næppe for dem. Og politisk korrekthed er ikke en styreform, derimod en selvmordsmetode. Himmelråbende naivt.

Jeg gad gerne Covide

En undersøgelse har vist, at 30% af en gruppe med senfølger fra corona slet ikke har haft corona. Undersøgelsen er ikke voldsomt repræsentativ, men det er dog anerkendte universitetslæger, der har foretaget den, bl.a. ved hjælp af blodprøver. 

Kasper Iversen, der er professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital, afviser, at der er tale om, at gruppen er ”indbildt syge”. Årsagen er bare ikke en coronainfektion. Jeg er personligt ikke konspirationsteoretiker, men tænker alligevel; Årsagen er ikke en corona-infektion.  Kan der så være en sammenhæng mellem senfølgerne og vaccinen? Det siger professoren ikke noget om, men afviser det heller ikke, kun indirekte. For ellers vil han blive udråbt til konspirationsteoretiker og det koster som bekendt stilling, anseelse og social udstødelse. 

Klima

Klimaet hænger mig ud af halsen. Nu skal der oprettes en fond, der kompenserer u-landene for vestens klimaaftryk. Inden første afdrag falder, vil disse lande have masseformeret sig udover alle bæredygtige grænser. Det er et stort, sort hul. Af hensyn til ikke at blive socialt udstødt, medgiver jeg, at menneskelige udledninger har en vis indvirkning på klimaet, uvist af hvilket omfang. Jeg opdeler klimasnakken i 4 scenarier:

• Klimaforandringer, i kun ubetydelig grad menneskeskabte, der ikke truer noget som helst og ikke kræver handling
• Klimaudfordringer, der løses ved fremtidige teknologiske løsninger
• Klimakrise, der kræver handling her og nu ellers går det galt om et begrænset antal år
• Klimakatastrofe, hvor den eneste handling er at begrænse skaderne af en allerede indtruffet katastrofe. F.eks. tørke, oversvømmelser, orkaner, hede og kulde overalt i verden, så fattigdomsmigranter meget belejligt kan kaldes klimaflygtninge 

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at socialisterne slår hårdt på krise og katastrofe. Der kan de kræve indskrænkninger i borgernes og virksomhedernes liv og muligheder. Det vi andre kalder afvikling, kalder de udvikling. Det siger vi højt.