Bid for bid forsvinder den danske kultur

Så blev der taget endnu en bid af vores danske kultur. Dannebrog er fremover forvist til en andenplads. Herboende udlændinge og andre, der ikke er så vilde med den danske kultur og det danske flag, kan nu frit hejse deres eget flag. Det bliver spændende at se, hvad det kan udvikle sig til. Vil vi mon se muslimske flag vaje fra alle altanerne i de islamdominerede boligområder? Måske også et IS-flag eller flere – og her er ikke tale om flødeis fra Frisko. Hvad bliver mon det næste? Skal Dannebrog helt udfases og erstattes af et EU-flag – der har allerede været et ønske om, at EU-flaget skal hænge på hæderspladsen i det danske folketing.

Der tages hele tiden små bidder af vores kristne kultur, og sommetider er bidderne så små, at ingen opdager det, hvad der vel også er meningen. Og de statstøttede medier holder lav profil, enten fordi de er ligeglade, eller netop fordi de nyder godt af den skatteyderbetalte statstøtte, og man bider ikke den hånd, der fodrer én. Der skæres bid for bid, og pludselig er det for sent at råbe stop, for kagen – den kristne danske kultur – er spist, og der er kun lidt krummer tilbage.  

Nu hentes der så også endnu en kvindelig syrienkriger med afkom ”hjem” til Danmark. Hun blev anholdt ved indrejse, men mon hun kommer til at sidde inde ret længe – vi skal jo være så humane. Hvor meget hader hun stadig Danmark og vi danskere? Hun har jo tydeligt vist, at hun langt foretrækker Syrien og islamisk terror, så hvordan prioriterer hun i dag, og hvor meget har hun påvirket sine børn med sit had til os?

Hvem arbejder de danske politikere egentlig for? Hvad er vigtigst for dem, er det at stå sig godt med bosserne i Bruxelles? Er det at fremstå humane i verdenspressen? For hvorfor arbejder de danske politikere ikke for vi danskere og vores kristne kultur? De er jo faktisk valgt til at passe på Danmark og sørge for vores fædreland. Eller er virkeligheden, at Danmark allerede er reduceret til en lille provins i den nordlige ende af EU, hvor de folkevalgte alligevel ikke har ret meget at skulle have sagt.

Jeg får ofte en fornemmelse af at leve i et parallel-univers kun adskilt af en uigennemtrængelig glasmur. Jeg kan se ind i det andet univers, som er meget langt fra mit eget. Dette univers er befolket af mennesker, der lever uden at bekymre sig om hverken egne omgivelser eller egen fremtid. De lever i deres egen lille cirkel og interesserer sig ikke for, hvad der foregår udenfor egen havelåge. 

Nogle få af ignoranterne aner dog de mørke skyer i horisonten, men, som de siger, det vil vi ikke bekymre os om, det må de næste generationer tage sig af. Forsøger jeg at råbe dem op, forhindrer den lydtætte glasmur, at de hører mig. De kan se, at jeg siger noget, men vil intet høre – og er heller ikke interesseret, for ”vi har det jo godt”, siger de.

For et par dage siden havde jeg en længere telefonsnak med en ældre dame i min bekendtskabskreds. Hun fylder 100 år om ca. 8 måneder. Hun er meget svagsynet og hører også meget dårligt, og det skal måske tilføjes, at hendes vægt nu ligger omkring 35 kg. Hun får hjælp, men det er er efterhånden ikke meget hjemmehjælpere må gøre. Det kan f.eks. kun blive til et enkelt bad om ugen, og i disse varme dage, for ikke at tale om varme nætter, må hun så nøjes med at bruge vådservietter, så godt hun nu kan. Hun klarer selv sine indkøb – meget langsomt og med rollator – for hjemmehjælpen må ikke købe ind for hende, hvis ikke hun har kontanter. Det kræver et godt helbred med alle sine kræfter i behold at blive gammel i dagens Danmark.

Og samme dag kan jeg så læse om en ældre syrisk kvinde, der hverken er flygtning eller dansk statsborger, men som nu vil tilbage til Syrien efter en meget lukrativ ordning i politikernes gavekatalog. Hun klager over, at myndighederne ikke er hurtige nok til at give hende pengene, så hun kan tage hjem til Syrien og bygge sig et hus. For de penge er hendes, mener hun, og dem har hun ret til.

Som salig John Mogensen sang for mange år siden, ”Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til” – og det gør den desværre stadig.