Black Army-hashsælger dømt

 

En 24-årig mand fra Herning fik i dag dom ved Retten i Aarhus for sin andel i omfattende handel med hash fra Black Armys hashklubber i Herning og Vejle. Han idømmes halvandet års ubetinget fængsel.

Den 24-årige erkendte i retten, at han fra sommeren 2016 til sommeren 2017 havde arbejdet som hashsælger, og at han i den periode havde langet sammenlagt ca. 29 kg. hash over disken.

Den 24-årige blev den 27. juni sidste år anholdt og varetægtsfængslet sammen med syv andre personer i en større aktion foretaget af Særlig Efterforskning Vest. Både han og de øvrige anholdte har relationer til Black Army i Herning.

Det blev i retten i dag lagt til grund, at den 24-årige havde haft en underordnet rolle i sagen, idet han alene havde virket som ekspedient i hashklubberne.

– Med dommen bliver det gjort klart, at når der er tale om organiseret og alvorlig kriminalitet, så kan selv personer med en underordnet rolle i sagen forvente en streng straf. Derfor er jeg tilfreds med dommen, siger anklager Rasmus Gyldenløve, Østjyllands Politi.

Fire mænd i alderen 25 til 50 år er fortsat varetægtsfængslet i sagen, mens yderligere fem er blevet dømt. Heraf er fire af mændene idømt ubetinget fængslet mellem et og tre år. Den femte, en 19-årig mand fra Herning, blev kort før jul idømt 15 måneders fængsel, hvor de ni måneder blev gjort betinget med en prøvetid på to år.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)