Danmark regeres af 179 politiske narrehatte

De 179 narrehatte på Christiansborg har mistet jordforbindelsen og driver politik for politikkens skyld uden skelen til virkelighedens verden. Siden 2019 har de således haft travlt med at lufte storladne og uforpligtende klimavisioner og indgå klimaaftaler, som aldrig er blevet fulgt op af konkret handling. Det skyldes, at for narrehattene er det egentlige formål med klimamålsætningerne ikke at redde klimaet, men at sikre, at Danmark bliver opfattet som et foregangs- og inspirationsland på klimaområdet.

I narrehattenes oppustede selvforståelse er danskerne nemlig Guds udvalgte grønne folk. Selv om det danske CO2-udslip kun udgør en promille af det globale CO2-udslip, mener narrehattene, at hvis Danmark agerer som et foregangsland, som alle lytter til andægtigt og med beundring, vil den danske klimapolitik sprede sig over hele verden. Og derfor er der i den danske klimadebat ekstrem meget fokus på den politiske kommunikation og signalgivning og meget lidt fokus på konkrete klimatiltag.

Ifølge The International Energy Agency (IEA) er der ”en kraftig afkobling af højprofilerede klimaløfter og den aktuelle tilstand af ren energiteknologi”. Sagt på jævnt dansk betyder det, at reduktion af den globale CO2-udledning vil kræve udvikling af en bred vifte af nye teknologier, der endnu ikke er i brug. Det er ikke alle eksisterende klimaløsninger, der er rentable i dag, og de fleste teknologier er ikke modne.

Ikke desto mindre påstår de 179 narrehatte på Christiansborg, at den danske teknologiudvikling er enestående og vil være nøglen til nye triumfer og industrieventyr. Den danske offentlighed præsenteres derfor igen og igen for, at de forskellige projekter som energiøer, CCS, PtX, pyrolyse, biogas osv. er enestående og vil bringe Danmark i front internationalt i den grønne omstilling.

”Det er spild af tid og penge at bygge vindmøller på havet”, har Peter Mogensen, administrerende direktør i Kraka Advisory, advaret for nylig. Men Krakas kritik, der er baseret på et solidt faktuelt og videnskabeligt fundament, affærdiges af narrehattene på Christiansborg, fordi den ikke passer ind i deres fantasifortælling om, at Danmark skal være et foregangs- og inspirationsland på klimaområdet.

I juni har de 179 narrehatte i Folketinget måttet erkende, at de ikke kan levere på deres tomme løfter og luftkasteller. Narrehattene har nemlig været så forblændet af idéen om, at Danmark skal være et grønt foregangsland, at de har forsømt at lave seriøse beregninger af, hvor dyrt energiø-projektet i Nordsøen vil blive for Danmark. Og det bliver meget dyrt. Nye beregninger viser, at projektet vil koste staten over 50 mia. kr., mens de første notater sagde, at projektet ville give et overskud. Det har narrehattene bare aldrig dokumenteret.

Narrehatte findes i øvrigt ikke kun på Christiansborg, men også i den pludrende overklasse, f.eks. på Børsen, hvor avisens chefredaktør og den tidligere finansminister, Bjarne Corydon, så sent som i maj 2022 kaldte energiø-projektet i Nordsøen for ”godt, visionært politisk håndværk, der fortjener ubetinget opbakning og anerkendelse”. What a difference a year can make. Forleden roste Corydon i en leder klimaministeren for, at han har droppet energiø-projektet i Nordsøen og iværksat den ”nødvendige oprydning”.

Det må forventes, at efterhånden som den barske økonomiske virkelighed trænger sig mere og mere på, bliver narrehattene tvunget til også at droppe andre prestigeprojekter, f.eks. Energiø Bornholm, som forventes at give et samfundsøkonomisk tab på anslået 7 mia. kr. Det morsomme er, at der i kommentarerne til lovforslaget om Energiø Bornholm er klare henvisninger til H.C. Andersens eventyr og en drøm om at gå forrest på verdensplan, når det gælder den grønne omstilling. Men på trods af risikoen for et samfundsøkonomisk tab på 7 mia. kr. er man alligevel i fuld gang med at designe udbuddet af energiøen til 200 mia. Det er dog kun et spørgsmål om tid, hvornår klimaministeren trækker i bremsen og igangsætter den ”nødvendige oprydning”.

Narrehattenes ambitiøse klimamål er også et luftkastel. Allerede i december 2022 advarede Lars Sandahl Sørensen, der er direktør i Dansk Industri, om, at det danske tempo står i klar kontrast til de høje klimamål. ”Vi bryster os af at have de største ambitioner. Men om vi har et mål på 50, 70 eller 80 pct., er jo sådan set ligegyldigt, hvis vi ikke er i stand til at træffe beslutninger. Vi har sagt, at vi har verdens højeste ambitioner. Men problemet er bare, at vores politiske system og myndigheder ikke handler. Det hele står stille. Så den politiske diskussion bliver jo sådan noget teatertorden. Vi nærmer os lidt kejserens nye klæder”, sagde han.

En lignende advarsel kom fra Klimarådet i marts 2023. I rådets statusrapport hedder det, at der er alvorlig fare for, at Danmark misser sit ambitiøse klimamål i 2030. Det eneste positive er, at regeringen har lagt en klimaplan, mener Klimarådet. Men – en plan forbliver en plan, så længe den ikke realiseres med konkrete tiltag, og her halter det gevaldigt, for narrehattene har det kun i munden.

André Rossmann