Jeg er lige hjemvendt fra årets store klimatopmøde, COP28, som er et strålende eksempel på fake politics, når det er allerværst, skriver Theresa Scavenius, der er klimapolitisk forsker og uafhængigt medlem af Folketinget, i Berlingske
”Det er et møde, hvor alle render rundt og forsøger at se ud, som om de har vildt travlt. Historien har dog lært os, at vi i 28 kontinuerlige år næsten ingen handling har set, og at de talte ord ikke forpligter. vores globale klimaminister, Dan Jørgensen, forsøger at bilde os ind, at han kæmper for at stoppe olie- og gasproduktion, mens hans parti og regering herhjemme er i gang med at udvide vores olie- og gaseventyr i Nordsøen med nye oliefelter. Samtidig kan DR afsløre, at Danmark snyder med den nyaftalte klimafinansiering, præcis som de gør med resten af klimafinansieringen. Med andre ord: ’Fake politics’.
Der laves ’fake politics’ gang på gang ved at fremsætte lovforslag, som ikke kommer til at have den ønskede effekt. Et eksempel på det er affaldsloven fra foråret, som blev præsenteret som loven, der ville skabe en mere grøn affaldssektor, selvom det ifølge alle eksperter gjorde det stik modsatte. Politikerne var tilsyneladende hverken interesseret i fakta eller lovens konsekvenser. Blot at klæde den ud i politikernes yndlingsfarve for tiden: Grøn. Uanset det faktaløse grundlag”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)