DEBAT: Muslimske mænd der hader kvinder – der elsker at blive hadet

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Nu må det være nok. Som en kvinde der elsker frihed, har jeg nået grænsen for at høre på mine såkaldte medsøstre, der kritiserer en dansk mand, hvis han klapper dem på skulderen. Men så snart det er en muslimsk mand – uha – så er der ingen grænser for, hvor meget han gerne må hade kvinder, ikke kun med et venligt klap på skulderen, men tæsk på hele kroppen.

Debatindlæg af Lis Bentsen.

Hvis en kvinde dækker sig til og går bagved en muslimsk mand, ser “feministerne” den anden vej, så man skulle tro, de var usynlige. Men hvis en dansk kvinde ikke må gå ved siden af sin mand – ikke kun bogstaveligt, men også i ligestillingens øjemed – ja så er den danske mand kvindeundertrykker og så skal han kanøfles.

Forvirret? Det forstår jeg udmærket, hvis danske mænd er. For venstrefløjens kvinder – og her er det vigtigt at gøre klart, at den selvhadende tendens kun findes hos venstrefløjen, der ellers hævder at være ih og åh så feministiske – de er hykleriske. Her gælder devisen: moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Lad mig komme med et eksempel: ”Hvis en gift eller skilt kvinde begår utugt, og hun ikke er jomfru og begår hor, så skal hun stenes til døden”. Sådan udtalte Abu Bilal, imam i Grimhøjmoskeen. Havde en dansk præst sagt det samme fra en talerstol, var han blevet lynchet. Så hvordan reagerede venstrefløjens såkaldte feminister? De reagerede slet ikke. I stedet puttede de skyklapper på, bandt sig selv for øjnene og holdte sig for munden.

LÆS OGSÅ:  Derfor ligger DF i respirator

Men her er forklaringen på den hjernedøde ignorance. Venstrefløjens kvinder kan godt lide at blive bundet, og få en såkaldt “gag-ball” i munden, som det hedder i det sadomasochistiske miljø. De tænder på “bad boys” som kan dominere dem, og det kan danske mænd ikke. Danske mænd tænker på kvindens ve og vel, men venstrefløjens “feminister” er så perverterede, at de kun tænder på en mand, der kan sætte dem på plads. Bogstavelig talt. De vil hellere have pisk end gulerod, skåret i stænger og serveret med en sund dip af en dansk mand. Når det kommer til muslimske mænd, så vender de gerne den anden kind til – for at få en kindhest. 

Hvor ved jeg det fra? Udover utallige diskussioner med ræverøde kvinder, der det ene øjeblik kritiserer danske mænd for at komplimentere dem, hvis de gør noget ud af sig selv, og næste øjeblik roser den muslimske mand for at give muslimske kvinder lov til at gemme sig for sultne blikke under en burka.

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde, så jeg har undersøgt sagen nøje. I 2014 foretog forsknings- og analysevirksomheden ALS Research en undersøgelse, der konkluderede, at der hersker ”en udpræget kontrol med unge kvinders seksualitet” i de nydanske familier.

Kontrol er kodeordet for venstreorienterede kvinders nydelse – vel at mærke når de selv bliver kontrolleret. Det er allemandsviden, at venstreorienterede går sygeligt op i at kontrollere, og at deres hede drøm er totalitære regimer, hvor staten kan kontrollere ALT.

LÆS OGSÅ:  Halløj i moskeen

Seksuelle præferencer fungerer som en ventil, det konstaterede Freud for længe siden, og derfor vil de kontrollerende kvinder gerne selv kontrolleres i soveværelset. Ingen er bedre til det end den muslimske mand. I det store, videnskabelige projekt om danskernes sexvaner, “Projekt Sexus”, der netop er udkommet, kan man læse, at 15% af danske kvinder fantaserer om ”at deltage i seksuelle bindelege eller lege med dominans og underkastelse”. Det tal svarer til de “feministiske” kvinder der stemmer på Enhedslisten og SF. Tilfældigt? I think not.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)