Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) begrænser ytringsfriheden


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

ECRI overvåger Europarådets 47 europæiske medlemslande og udgiver rapporter med anbefalinger til, hvad det enkelte land bør gøre for at bekæmpe racisme og diskrimination. ECRI har ikke et folkeligt mandat, og deres indflydelse fører til begrænsninger i ytringsfriheden.

Hvem er ECRI

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) er et tilsynsorgan under Europarådet. ECRI overvåger de europæiske landes overholdelse af menneskerettighederne, navnlig “bekæmpelsen af racisme, diskrimination (på grund af “race”, etnisk/national oprindelse, hudfarve, statsborgerskab, religion, sprog, seksuel orientering og kønsidentitet), fremmedhad, antisemitisme og intolerance”.

Hvert af Europarådets 47 medlemslande har udpeget en repræsentant til ECRI på baggrund af vedkommendes “uafhængighed, upartiskhed, moralske habitus og ekspertise inden for håndteringen af emner som racisme, diskrimination, fremmedhad, antisemitisme og intolerance”.

Kommissionen besøger hvert år 8-10 europæiske lande og vender tilbage til det enkelte land hvert 5. år. ECRI påbegyndte i 2019 sin 6. runde, siden organisationen begyndte sin overvågning i 1994. Denne gang koncentrerer ECRI sig om tre temaer: reel ligestilling og adgang til rettigheder, hadefuld tale og hadmotiveret vold samt integration og inklusion.

Blandt de senest evaluerede lande er Tyskland, Schweiz og Østrig.

Overvågning af Tyskland

ECRI udgav den 17. marts 2020 sin 6. landerapport for Tyskland.

ECRI glæder sig indledningsvist over den tyske ‘velkomstkultur’ i 2015, da der kom ekstraordinært mange asylansøgere til landet. “Kansleren og flere ministre gik offentligt ud og tog afstand fra hadefulde ytringer og opfordrede de sociale medier til at håndhæve deres retningslinier i forhold til at fjerne hadefuldt indhold.” Men: “På trods af de opnåede fremskridt, giver flere ting anledning til bekymring.” ECRI mener således, at fremmedfjendskheden er steget de senere år, og at hadefulde ytringer er blevet mere almindelige. ‘Velkomstkulturen’ havde ganske vist mobiliseret flere hundredtusinder, men: “Andre dele af befolkningen var dog bekymrede over migrantbølgen. Fjendtlige og fremmedfjendske holdninger blev mere udbredte og den offentlige debat blev forværret.” Alternative für Deutschlands (AfD) fremgang, sagen om sexovergrebene nytårsnat i Køln, terrorangrebet på et julemarked i Berlin den 19. december 2016 og opmærksomhed på anden kriminalitet begået af indvandrere, skulle have “forstærket frygten, fremmedhadet og racismen yderligere”.

For at imødegå dette mener ECRI, at “det er nødvendigt med handling på flere områder for at forhindre og bekæmpe hadefulde ytringer. Dette omfatter øget bevidsthed, forebyggelse og imødegåelse af udtalelserne, støtte til ofrene, selvregulering, brug af lovgivningsmagt og, som en sidste udvej, strafferetlig efterforskning og straf.”

“ECRI beklager også, at der ikke er en mekanisme på plads, der ville sikre, at sociale medier systematisk videregiver relevant kriminelt indhold til politi og retsforfølgelse. Den generelle præventive effekt af retsforfølgelse og domsfældelse i sager om hadefulde ytringer kan derfor ikke udfoldes fuldt ud (…) ECRI anbefaler, at de tyske myndigheder standardiserer adgang til, og regler for, rapportering af hadefulde ytringer på sociale medier, sikrer at beviser for hadefulde ytringer på nettet bevares og videregives til ordensmagten, og udvikler metoder, hvormed politi og anklagemyndighed kan lukke nye kanaler til udbredelse af hadefulde ytringer på nettet.”

LÆS OGSÅ:  Den uhellige Alliance: Ytringsfrihed... men kun for vennerne.

ECRI taler ikke for døve øren; Tyskland har allerede implementeret flere af ECRI’s anbefalinger.

Tyskland har efterkommet ECRI’s anbefaling fra deres 5. rapport om at lovfæste en forpligtelse til at “indstille den offentlige støtte til organisationer, herunder politiske partier, der fremmer racisme”. ECRI anbefaler i deres 6. rapport, at det undersøges, om tiltaget kan anvendes mod Alternative für Deutchland.

ECRI bemærker med tilfredshed, at det tyske presseråd i marts 2017 udvidede paragraf 12 i deres pressekodeks – især foranlediget af debatten efter overgrebene nytårsnat 2015 i Køln. Ifølge paragraf 12.1 “bør man normalt ikke nævne en mistænkts eventuelle tilknytning til en etnisk, religiøs eller anden minoritetsgruppe, medmindre der er en velfunderet offentlig interesse i at vide dette. ECRI minder om, at en sådan oplysning kun bør afsløres af politiet, hvis det er strengt nødvendigt og tjener et legitimt formål”.

ECRI roser desuden Tyskland for landets censurlov NetzDG, der blev implementeret i 2017. Ifølge loven skal sociale medieplatforme som Facebook, Twitter og YouTube censurere deres brugere på vegne af den tyske stat. De sociale medievirksomheder er blevet pålagt at slette eller blokere enhver “onlineforbrydelse” såsom ærekrænkelse, bagvaskelse, nedsættende tale eller opvigleri inden for 24 timer (7 dage i komplicerede tilfælde) efter modtagelsen af en brugerklage – uanset om indholdet er sandfærdigt eller ej.

Tyskland har i de senere år haft en årlig “Aktionsdag mod Hadefulde Opslag“.  I 2019 var der to aktioner. Ved den første var der koordinerede politirazziaer i 13 delstater mod mistænkte, der skulle have skrevet hadefulde opslag på nettet. I 38 tilfælde blev hjem gennemsøgt og mistænkte afhørtmeddelte forbundskriminalpolitiet. Ved den anden aktion var der politirazziaer i ni delstater,  og i 21 tilfælde var der gennemsøgninger af lejligheder og forhør. Antallet af registrerede hadforbrydelser på nettet er faldet, men forbundspolitiet opfordrer alligevel kraftigt borgerne til at blive informanter.

Overvågning af Schweiz

ECRI udgav sin første rapport om Schweiz i 1998. ECRI indrømmede heri, at åbenlyse udtryk for racistiske fordomme og fremmedhad var “meget sjældne”. De schweiziske medier burde ikke desto mindre fremme bestemte fortællinger: “det er tilsyneladende nødvendigt at gøre medierne i Schweiz opmærksomme på deres ansvar i forhold til problemerne med racisme og intolerance. Herudover skal massemedierne opfordres til initiativer til bekæmpelse af racisme og intolerance (f.eks. ved at vise nogle positive tilfælde af frugtbar sameksistens mellem forskellige grupper).” “Det vil være yderst ønskværdigt med adfærdskodekser i de forskellige medieprofessioner, hvorved medierne praktiserer selvregulering.”

Anden rapport kom i 2000. ECRI medgav stadig, at “åbne udtryk for racisme er ganske sjældne i Schweiz”. ECRI var ikke desto mindre “bekymret over, at et klima med intolerance og fremmedhad mod udlændinge og dem, der er anderledes end den indfødte schweiziske befolkning, tilsyneladende varer ved.”

I den 4. rapport fra 2009 kritiserer ECRI påny medierne: “et udbredt og tilbagevendende problem i de schweiziske medier er praksissen i kriminalsager med at nævne den mistænkte eller dømte  persons oprindelsesland, selv hvis denne oplysning er irrelevant. Af hensyn til gennemsigtigheden giver politiet ganske vist medierne “objektive” oplysninger om mistænkte, herunder deres alder og nationalitet, som medierne så videregiver uden altid at sætte spørgsmålstegn ved  relevansen. Den tilgang kan dog i nogle tilfælde være svær at retfærdiggøre.”

LÆS OGSÅ:  Tidens ekstreme identitetspolitik truer ytringsfriheden

I 2014 har begrebet “hadefulde ytringer” fundet vej til ECRI’s 5. rapport: “Sorte, jenische og romaer oplever en betragtelig forværring af deres situation og af det politiske klima. Flygtninge, grænsearbejdere og LGBT-personer er også udsat for hadefulde ytringer.” Og videre: “ECRI mener, at myndighederne, især anklagemyndigheden, bør indføre nul tolerance over for alle racistiske udsagn fra politikerne (…) Jo mere frihed politikerne har til ustraffet at fremsætte racistiske bemærkninger, jo færre skrupler vil borgerne have ved selv at komme med racistiske kommentarer”.

ECRI kritiserede igen medierne og opfordrede de schweiziske myndigheder til, i tæt samarbejde med repræsentanter fra medierne, at udarbejde en handleplan for at håndtere de etablerede rutiner, der kan give mediedækningen en stigmatiserende effekt på sårbare grupper, især romaer og farvede.

ECRI var også utilfredse med myndighedernes utilstrækkelige opfølgning på klager over racistiske kommentarer på nettet. ECRI anbefalede, at “de schweiziske myndigheder giver en eller flere politienheder (…) ansvar for aktivt at bekæmpe hadefulde ytringer på nettet”.

ECRI roste dog Schweiz for at have fulgt deres tidligere anbefalinger: “ECRI bemærker med tilfredshed, at flere netaviser har indført selvregulerende tiltag, såsom en mere systematisk moderation af kommentarerne, afskaffelse af anonyme profiler og automatisk lukning af konti for personer, der tyr til racistiske ytringer”.

I den 6. rapport fra 2019 kritiserer ECRI medierne for at have for mange indslag om bygningen af minareter og radikalisering, da det er en “intolerant diskurs mod muslimer”. “ECRI mener, at stater bør skabe større forståelse for farerne, og det uacceptable, ved hadefulde ytringer. Landene bør bekæmpe misinformation, negative fordomme og stigmatisering; udvikle undervisningsprogrammer for børn og unge, embedsmænd og offentligheden; støtte NGO’er og ligestillingsorganer, der arbejder for at bekæmpe hadefulde ytringer, og opmuntre kendte personer til at reagere hurtigt på hadefulde ytringer”.

ECRI anbefaler adfærdskodekser for politikere og medier for at bekæmpe hadefulde ytringer.

De schweiziske myndigheder “samarbejder med relevante internetudbydere om at forbedre identifikationen af forfattere til hadefulde ytringer og få et sådant indhold fjernet så hurtigt som muligt”.

Overvågning af Østrig

Med den store indvandring til Vesteuropa i 2015 blev utrygheden øget efter de seksuelle overgreb nytårsnat 2015 i Køln og andre byer, herunder Wien og Salzburg i Østrig. Lige som i Køln var en stor del af de mistænkte her udlændinge.

Den øgede islamisering af Østrig har skabt en modkultur, der blandt andet udspringer fra moskeer. Det påviste Den Østrigske Integrationsfond, ÔIF, i en rapport udgivet i 2017: “Moskeens Rolle i Integrationsprocessen”. Ud af 16 undersøgte moskeer prædikede halvdelen “et tvedelt verdenssyn, hvis omdrejningspunkt er en opsplitning af verden i muslimer på den ene side og alle andre på den anden side”. Seks af moskeerne praktiserede en ‘markant nedgørelse af det vestlige samfund’.”

LÆS OGSÅ:  ​Klumme: Venstrefløjen bruger had og vold til at lukke munden på folk, de er uenige med

Østrigs Forbundskontor til Forfatningsbeskyttelse og terrorbekæmpelse, BVT, advarede i sin årsrapport for 2018 om, at landets største trussel fortsat er islamistisk ekstremisme og terrorisme. De “såkaldte ‘hjemvendte’ udgør en betragtelig trussel mod den indre sikkerhed”, og det er en sikkerhedsudfordring, at jihadister fra Islamisk Stat muligvis bliver smuglet ind i Østrig og resten af Europa med migrantstrømmene.

ECRI anerkender ikke disse reelle udfordringer i forbindelse med deres overvågning af Østrig. De kritiserer i deres 6. landerapport om Østrig, at “den offentlige diskurs i de senere år er blevet mere fremmedfjendsk, og politiske taler har fået splittende og uforsonlige overtoner – især rettet mod muslimer og flygtninge. Ved ankomsten af et stort antal asylansøgere under den europæiske migrantkrise i 2015 så man desuden en eskalering af migrantfjendtlige og muslimfjendtlige følelser, hvor de nytilkomne blev omtalt som en trussel mod sikkerheden, den nationale identitet og kultur”.

ECRI skriver endvidere: “Visse politikere og medier vedbliver med at omtale muslimer i et negativt lys. Påstande om en formodet mangel på integration af muslimer i Østrig og om, at deres påståede opposition til ‘grundlæggende østrigske værdier’ skulle føre til voldelig ekstremisme, er almindelige i den offentlige diskurs og medvirker til et klima af mistillid og frygt for muslimer.”

For at rette op på dette anbefaler ECRI, at der foretages adskillige tiltag “med henblik på at bekæmpe hadefulde ytringer ved at udvikle en modfortælling”.

“Europarådets kampagne ‘Ingen Hadefuld Tale’ etablerede for eksempel i 2016 et nationalt udvalg. De lancerede i 2017 kampagnen #makelovegreatagain, og de kører stadig forskellige informationskampagner, der involverer flere aktører, herunder statslige myndigheder og NGO’er. Siden juli 2018 har Neustart, der er den østrigske kriminalforsorg, i samarbejde med statsanklagemyndigheden indledt programmet ‘Dialog Statt Hass’ (Dialog i stedet for Had), der har til hensigt at udvikle en konstruktiv reaktion på hadefulde ytringer ved at give gerningsmanden en følelse af at have gjort noget forkert og få vedkommende til at reflektere over dette for efterfølgende at ændre opførsel”.

ECRI roser Østrig for i 2017 at have oprettet rådgivningscentret #GegenHassimNetz (Mod Had på Nettet) for ofre og vidner til had på nettet. “IT-sikkerhedsportalen, der er et tværministerielt initiativ, giver desuden et overblik over effektive præventive tiltag, rapporteringsmekanismer, såvel som rådgivningscentre om hadefulde ytringer”.

Østrig indgik i 2018 en aftale med Facebook, der inden for 24 timer skal identificere og fjerne hadefuldt indhold. Forbundskontoret til Forfatningsbeskyttelse og terrorbekæmpelse har på sin internetside givet mulighed for, at internetbrugere kan indrapportere racistisk indhold.