Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet.
Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år.
Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct.
Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet.
”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen.
”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkelttstående hop i 2016.”
Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020.
Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/PRIS111
Biografer har set næststørst prisstigning
Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester.
26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. Læs mere om danskernes biografvaner her.
Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019.
De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. Læs mere om de danske festivalgængere her.
10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium.
Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget
| Stigning i pct. 2016-2020 | |
| Museum | 42 |
| Biograf | 18 |
| Revy og teater | 14 |
| Zoo og akvarium | 10 |
| Festivaler | 10 |
| Streamingtjenester | 0 |
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/PRIS111
Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis
| Har besøgt/brugt: | Pct. af alle danskere over 16 år |
| Museum | 36 |
| Teater | 27 |
| Biograf | 26 |
| Zoologiske haver og dyreparker | 15 |
| Musikfestivaler | 10 |
| Akvarier | 5 |
| Betalte streamingtjenester | 54 |
Kilde: Danmarks Statistik, Kulturvaneundersøgelsen
Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?
- Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid.
- Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder.
- Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal.
- Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel.
- Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét.
- Kilde: Danmarks Statistik
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)