Det, ingen taler om 

Overalt foregår der forfølgelse af og mord på kristne i Allahs navn, og antallet af forfulgte kristne er enormt, over 360 millioner mennesker på verdensplan, hovedsageligt i muslimske lande. Alligevel fortsætter fortællingen om islam som kærlighedens religion, skønt der næppe findes så blodtørstig en såkaldt religion som netop islam. Hvorfor fortsætter Vesten med at lyve for sig selv om islam? De eneste, denne løgn gavner, er islam.

I alt er der 76 lande, hvor der er en høj eller ekstrem grad af kristenforfølgelse. 360 millioner kristne, svarende til hver syvende, anslås nu at være forfulgte i verden, og situationen er den værste i de 29 år ifølge den årlige opgørelse fra organisationen Open Doors.

Konvertitter, der skifter fra islam til kristendom, er særligt udsatte. Familier til kristne med muslimsk baggrund er forpligtet til at redde deres ære ved at udstøde den kristne af familien eller slå den kristne ihjel. Konvertitter risikerer også at blive indlagt på et psykiatrisk hospital, fordi en konvertering ses som et tegn på sindssyge, skriver Open Doors.

Dr. Peter Hammond kom for omkring 15 år siden med en kraftig advarsel mod islam. Han har i mange år levet i muslimske lande og har et indgående kendskab til islam, og han lægger ikke fingrene imellem i sin opremsning af, hvad der sker, efterhånden som procentdelen af muslimer vokser i et land. I flere år er disse konsekvenser da også blevet stedse tydeligere i flere lande i Europa, uden at politikerne har grebet ind, tværtimod fortsætter strømmen af denne blodtørstige politiske ideologi ind i EU.

Peter Hammond skriver i sin bog ”Slavery, Terrorism and Islam: The Historical Roots and Contemporary Threat”:  “Islam er Ikke en religion og heller ikke en kult. Islam er et komplet system, der har religiøse, juridiske, politiske, økonomiske og militære komponenter. Den religiøse komponent er et dække over alle de andre komponenter. Islamisering opstår, når der er nok muslimer i et land til at agitere for deres såkaldte ‘religiøse rettigheder’. Så længe den muslimske befolkning forbliver omkring 1 % af et givet land, vil de blive betragtet som en fredselskende minoritet og ikke som en trussel mod nogen”.

”Men ved 2-3 % begynder de at hverve tilhængere fra andre etniske minoriteter og utilfredse grupper med større rekruttering fra fængslerne og blandt gadebander. Fra 5 % udøver de en uforholdsmæssig stor indflydelse i forhold til deres procentdel af befolkningen. De vil presse på for indførelsen af ​​halal. De vil øge presset på supermarkedskæder for at have det på deres hylder. På dette tidspunkt vil de arbejde for at regere sig selv under sharia, den islamiske lov. Islams ultimative mål er ikke at konvertere verden, men at etablere sharia-love over hele verden”.

”Når muslimer når 10 % af befolkningen, vil de øge lovløsheden som et middel til at klage over deres forhold. Enhver ikke-muslimsk handling, der krænker islam, vil resultere i opstande og trusler. Men når politisk korrekte og kulturelt mangfoldige samfund går med til ‘de rimelige muslimske krav om deres religiøse rettigheder’, får de også de andre komponenter med under bordet. Sådan fungerer det”. 

Vi har dygtigt fået fortalt af både politikere og mainstreammedier, at vi slet ikke kan undvære denne indvandring, og at muslimer på sigt bliver ligesom os andre europæere. Det sidste er nok den værste løgn overhovedet, for islam ændrer sig ikke, tværtimod. Alligevel er der larmende tavshed om, hvad det vil ende med for os europæere, nemlig forfølgelse og etnisk udrensning.

I 2018 gjorde EU sammen med Den arabiske Liga og FN migration til en menneskeret, hvilket daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen på hele den danske befolknings vegne skrev under på – samme mand, som nu er Danmarks udenrigsminister, hvilket bør give enhver kuldegysninger. EU har officielt meddelt, at frem til 2050 er målet, at 60 millioner muslimer skal indlemmes i EU-området og fordeles i medlemslandene. Da vi europæere er langt mindre fertile end muslimer, vil resultatet derfor blive en gradvis befolkningsudskiftning i hele Europa. 

For kort tid siden satte mainstreammedierne fokus på de hårdtarbejdende jordemødre i hovedstadsområdet på grund af de voldsomt mange fødsler. Ikke en eneste journalist satte etnicitet på de mange børn. Hvis man vil vide, hvem der føder børn i hobetal, så må man søge på de ikke-statsstøttede medier. Men sagt af Muammar Gaddafi: “Hvorfor dog bruge tanks og bomber for at indtage Europa, når vi har vore kvinders barnevogne”.

EU’s håbløst naive politikere underskrev Europas undergang, da de optrappede den muslimske indvandring i deres lande. Sverige er i dag et skræmmende bevis på, hvad der sker i et fredeligt kristent land, når islam uhindret får lov til at formere sig i en sådan grad, at det ikke kan stoppes igen. Voldtægter begået af muslimer er eksploderet, og der er skyderier og vold i en grad, som de etablerede medier ikke tør berette om.

Også Afghanistan er et godt eksempel på, hvad der sker, når en af islams mere brutale sidegrene styrer et land. I 20 år holdt vestlige styrker islams terrorreder i landet i skak, piger fik lov til at gå i skole, og mange kvinder fik både uddannelse og job. Så stak Vesten halen mellem benene og forlod Afghanistan i al hast, og i dag, kun 1½ år efter, har Taliban igen ført landet tilbage til den mørke middelalder, hvor kvinder kun må færdes udenfor hjemmet totalt tildækket og kun i følge med en mandlig slægtning, og piger ikke må gå i skole. I dag ligger Afghanistan så i toppen over lande, hvor kristenforfølgelse er størst.

Men hvem husker ikke Mette Frederiksens flabede bemærkning om, at den uddannelse, de afghanske kvinder havde fået i løbet af de 20 år, kunne ingen jo tage fra dem igen. Denne udtalelse viser tydeligt, hvor lidt Vestens politikere ved om islam. Hvordan kan oplyste og frie vestlige kvinder blive ved med at ignorere islams forkvaklede kvindesyn? 

Fra fødsel til død bliver muslimer hjernevasket i troen på, at de står over alle ikke-muslimer, og de vil derfor konstant kræve særbehandling og stille særkrav, hvor de bosætter sig, og jo flere muslimer, jo flere særkrav. Modsat af, hvad politikerne forsøger at bilde os ind, bliver de nye generationer af muslimer i Europa mere islamtro, og i både folkeskolen og på gymnasier er der store problemer med elever med muslimsk baggrund.

Klimaet er et populært emne, som alle taler om. Men den langt større fare, der lurer fra islam, taler man ikke om, den er blevet anbragt i en kasse med påskriften ”politisk ukorrekt”. For udtrykker man sin bekymring over, hvad den voldsomme indvandring fra især Mellemøsten og Afrika har resulteret i for os europæere de seneste 40-50 år, så bliver man udskammet eller i værste fald lagt for had.

Hvad skal der til, for at få befolkningsudskiftningen lige så højt op på dagsordenen som klimaet, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. De klimaforskere, der forsøger at gøre opmærksom på, at klimahysteriet ikke har bund i virkeligheden, bliver udsat for censur, og DR og de øvrige statsstøttede nyhedsformidlere står på tæerne for at forhindre, at den reelle sandhed om, at klimaet har det udmærket, kommer frem.

Men at bekymre sig om klimaet er jo også helt ufarligt, de føler uden tvivl, at de dermed hører til ”de gode”. Men tal om den langt større fare, der lurer fra islam, og folk skynder sig at tale om noget andet eller går verbalt til angreb. For det er kun onde mennesker, der ikke ønsker islam indenfor sine grænser. 

Hver gang Rasmus Paludan sætter ild til en koran, klæder han islam af til skindet og viser denne politiske ideologis blodtørst. Men i stedet for at registrere, hvad der i virkeligheden foregår, bliver det hele vendt på hovedet, og det er budbringeren, skytset rettes imod.

Islam ønsker verdensherredømme, og når de så har fået det, så må der vel være evig fred på jord, ikke sandt? Men det er selvfølgelig ikke tilfældet. Som Peter Hammond skriver, ”for at tilfredsstille deres blodtørst, begynder muslimer derefter at bekrige og dræbe hinanden”. islam er ikke en ensartet størrelse. Islam domineres af to hovedretninger, sunni- og shiaislam, og de to retninger er i mange muslimske lande i evig strid med hinanden. Derudover findes der mange mindre undergrupper. Hvor islam er, vil der aldrig være fred, og demokrati, ytringsfrihed, tolerance og ligestilling vil ikke eksistere. 

At så få politikere interesserer sig for dette emne, er på sin vis forståeligt, for det koster og kan gå ud over den politiske karriere. Emnet skal behandles med fløjlshandsker, og derfor tør kun få vove sig i gang med dette. Og er man levebrødspolitiker, holder man nallerne langt væk fra så sprængfarligt et emne.

 

I 2020 blev antallet af muslimer i Europa opgjort til ca. 25 millioner, og de udgjorde dermed knap 5 % af Europas befolkning, så det går stærkt. Alene i de første 10 måneder af 2022 har ca. 700.000 migranter søgt asyl i EU plus Norge og Schweiz. Det højeste antal siden 2016. De kommer fra Nordafrika over Middelhavet eller ad Balkanruten gennem det østlige Europa. 

I flere år har skiftende danske regeringer lovet at nedsætte indvandringen, men det modsatte er sket, og den danske befolkning ændrer sig hastigt. Fra 1980 til 2021 er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget fra omkring 51.000 til over ½ million. I 2021 vendte den daværende S-regering på en tallerken og hentede fremmedkrigere og deres børn til Danmark, stik modsat af hvad de havde lovet danskerne. Og Enhedslisten arbejder ihærdigt på at hente endnu flere fremmedkrigere hertil, personer der er rejst ned for at kæmpe imod samtlige af de værdier, som vi her i Danmark står for og er stolte af. 

Den voldsomme muslimske indvandring er kun mulig, fordi politikerne klamrer sig til nogle konventioner, som er de rene selvmordspagter, og ingen tør være de første til at sprænge disse selvpåførte lænker og forsvare vores egne værdier. Hvis vi skal efterlade Danmark som et kristent demokrati til vores efterkommere, kræver det, at der bliver talt om problemet med den igangværende befolkningsudskiftning via muslimsk indvandring.