Nu 18-årige Holger, der d. 26. oktober sidste år forsvandt fra en adresse i Aarhus, er stadig ikke dukket op. Østjyllands Politi beder derfor endnu gang borgerne om hjælp.
Østjyllands Politi har foretaget en lang række efterforskningsskridt, men det er ikke lykkedes at finde frem til ham. Kort efter hans forsvinden fik Østjyllands Politi om, at Holger var taget til København og muligvis havde planer om at rejse til Sverige. Hverken svensk eller dansk politi har dog siden fået oplysninger, der har kunnet lede til Holger.
Da Holger ikke har medbragt telefon eller andet elektronik og ikke har benyttet et hævekort, har det ikke været muligt for politiet at spore, hvor han befinder sig.
Det er fortsat politiet formodning, at Holger er gået under jorden af egen fri vilje. Hans forældre er meget bekymrede, og Østjyllands Politi leder fortsat efter ham.
Politiet beder derfor endnu gang borgerne om hjælp til at finde Holger.
Han beskrives som:
- Dansk
- 178 cm.
- Almindelig til muskuløs af bygning
- Lyst, kort hår
- Sidst set iført lysebrune fløjlsbukser og lysebrun skotskternet jakke/frakke medbringende en sovepose
Østjyllands Politi opfordrer borgere til at ringe 114, hvis de ser 18-årige Holger eller har oplysninger om, hvor han befinder sig.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)