En kæmpe EU-skandale på vej

Midt i maj 2020 præsenterede Angela Merkel og Emmanuel Macron et fælles bud på en genopretning af den europæiske økonomi: 750 mia. euro skulle EU’s 27 lande i fællesskab låne, og størstedelen af dem skulle deles ud til trængte økonomier i Sydeuropa.

For at hjælpe de sydeuropæiske lande besluttede EU’s største lande, at en stor del af den fælles hjælpepakke skulle gives til Italien, Spanien og Portugal som direkte overførsler uden krav om, at pengene skal betales tilbage. Danmark er dermed blevet tvunget til at sende pengegaver til de trængte sydeuropæiske lande.

En ting er, at det ikke er sundt, at man hjælper de sydeuropæiske lande med at fortsætte deres “dolce vita”. Gratis hjælp svækker jo kun yderligere landenes incitamenter til at få truffet de nødvendige, men ofte politisk svære beslutninger.

Men noget helt andet er, at de sydeuropæiske lande ikke kan anvende de mange penge fornuftigt i det krævede tempo. Og derfor er der udsigt til et massivt pengespild.

Ifølge den tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble har de sydeuropæiske lande slet ikke kapacitet til at gennemføre de økonomiske reformer, som er betingelsen for at få EU’s pengegaver og lån.

Hertil kommer, at EU-Kommissionen kun har meget begrænsede muligheder for at overvåge landenes brug af pengene.

Italien, som med ca. 80 mia. euro er den største modtager af de gratis gaver, har i forvejen problemer med at anvende penge fra EU’s strukturfonde.

Og ligesom Spanien har Italien et “afløbsproblem”, dvs. mangel på evne til at absorbere EU-penge, enten fordi der mangler egnede projekter, eller fordi der er et krav om medfinansiering.

I dag står det klart, at det uduelige EU ikke havde tænkt over, hvad den store hjælpepakke på 750 mia. euro skulle bruges til. Og derfor er der i Nordeuropa en stigende bekymring for, at de mange milliarder euro, der bliver pumpet ind i de sydeuropæiske lande, vil gå til spilde.

André Rossmann