En ny migrantkrise er på vej i EU

Alarmklokkerne i Bruxelles lyder højere og højere, fordi det vælter ind med illegale muslimske migranter i EU.

EU-Kommissionen fremlagde derfor sidste uge et udspil med 20 initiativer, der skal dæmme op for udfordringerne med migranter, der søger til EU via Middelhavet.

EU-Kommissionen vil bl.a. styrke Tunesien, Egypten og Libyens muligheder for at forhindre migranter i at sejle ud på Middelhavet. Det kan ske gennem øget overvågning og flere redningsaktioner fra de tre lande.

Men ligger denne opgave ikke hos Frontex, som er EU’s fælles grænse- og kystvagt, og som Danmark i forvejen finansierer? Ja, formelt, men ikke i praksis. I 2021 kom Den Europæiske Revisionsret, som i dansk kontekst svarer til Rigsrevisionen, med en hård kritik af Frontex.

Frontex evner ikke at løse sine kerneopgaver og er dårligt forberedt på at skulle løfte endnu flere i fremtiden, fremgår det af rapportens konklusioner. Samtidig beskyldes Frontex for dårlig ledelse, finansielle uregelmæssigheder og et hårdt arbejdsmiljø.

EU-Kommissionen vil endvidere forsøge at få aftaler med ophavslande om hjemsendelse af migranter. Her skal guleroden blandt andet være hjælp til reintegration af migranterne.

I praksis sender danske myndigheder aldrig afviste asylansøgere hjem, fordi det enten er i strid med internationale konventioner eller fordi Danmark afviser at samarbejde med ophavslande, som den danske regering ikke bryder sig om. F.eks. Syrien og Afghanistan. Facit er, at afviste syrere og afghanere bliver i Danmark permanent.

Asylansøgerne har heller ikke nogen motivation for at rejse hjem. I Danmark er de nemlig sikret en luksustilværelse sammenlignet med de kummerlige og usikre forhold, der hersker i deres respektive hjemlande. Og de opfatter de 100.00-200.000 kr., de i Danmark får for at rejse hjem, som et latterligt lille beløb. For hvad skal en asylansøger gøre, når pengene efter 2-3 år er brugt?

Sidst men ikke mindst foreslår EU-Kommissionen, at medlemslandene indgår “talentpartnerskaber” med Tunesien, Egypten og Bangladesh. Det skal åbne for “cirkulær migration”. Det vil sige, at gæstearbejdere efter nogle år rejser hjem igen.

Men i virkeligheden rejser gæstearbejdere aldrig hjem. F.eks. blev de 6.000 tyrkiske gæstearbejdere, der kom til Danmark i 1970’erne, til 62.000 tyrkere pr. 1. jan. 2017.

André Rossmann