Et års fængsel for psykisk og fysisk vold

NYKØBING

En 31-årig mand fra Næstved blev mandag i retten i Nykøbing idømt et års ubetinget fængsel. Han er dømt for i en periode fra december 2020 til juni 2021 at have udøvet såvel psykisk som fysisk vold mod sin daværende kæreste, en 36-årig kvinde. Han er dømt for seks forskellige voldsforhold, og i dommen hedder det: – foranlediget af sin jalousi har den dømte groft gentagne gange chikaneret ekskæresten ved at kontrollere og styre hende samt udsat hende for groft nedværdigende, krænkende og ydmygende behandling. Den 31-årig mand, der har været varetægtsfængslet siden den 7. juni, blev løsladt efter domsafsigelsen. Han ankede dommen på stedet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)