Fis i kasketten

Jeg har købt mig en ny kasket. Der var ikke mere fis i den gamle. Det vil nedenstående blandede omgang bitre bolcher nok bekræfte. 

Therese Scavenius fra Alternativet troede jeg aldrig jeg skulle blive enig med. Men når hun siger, at det ikke er den enkelte danskers pligt at forsøge at redde hele verden, glæder det mig. Hun slap afsted med sine udtalelser uden en skramme. Meget sigende. Den offentlige gabestok er reserveret til borgerlige politikere, kunstnere, undervisere og andre formastelige. Gid der var borgerlige politikere, der turde stå ved deres upopulære udtalelser. Politikere, der siger lige ud, at lgbt+, veganere, kønsforvirrede normstormere, #MeToo og lignende gider de ikke spilde deres tid på. De har nok af reelle problemer at bakse med. Alex Vanopslagh kunne blive den første. Jakob Ellemann var tæt på, da han udtalte sin glæde ved bacon foran en flok veganere. Han måtte naturligvis trække udtalelsen tilbage af hensyn til den offentlige gabestok. ”Ålen” Jensen tør. Han siger nærmest rend mig røven. Hvor befriende.

Her er historien om en vinder, to pyrrhussejre, 5.2 million tabere og 500.000 der endnu engang kan glæde sig.

Mette Frederiksen kan som valgets vinder fortsætte sit løb mod magtfuldkommenheden. Hun spiser borgerlige ledere til morgenmad. Løkke og Ellemann fik deres kainsmærke ved ministerposter til at takke af på. 5,2 millioner danskere tabte alt, ikke kun tilliden til politikerne, og 500.000 ikke etniske kan glæde sig over det islamiske land Danmark, de kan se frem til.

Jokeren LLR, Lille Lars Røvrendt, som man aldrig ved hvor man har, havde og har kun et mål, og det er at redde røven på Lille Lars. Vendekåben, der aldrig har beskæftiget sig med andet end politik, er indtil videre uspiselig i international sammenhæng, men snupper chancen for som udenrigsminister at blive det. Det bliver man aldrig som sundhedsminister. Ergo er der nu kun en ministerbils bagsæde, der kan bære LLR’s røv videre. 

Men hvad med V og dermed Mester Jakob eller mand? Man sidder med en mistanke om, at Jakob ved, at det er sidste udkald. Han har ikke formatet til at være formand for Venstre i længden, så han slutter nok, bevidst koldt og kynisk, sin politiske karriere af som minister, hvilket jo ikke er så ringe endda at have på cv’et, og forlader politik i løbet af denne valgperiode for et topjob i erhvervslivet. Jeg glæder mig til at se, om det bliver sådan.

Så skal vi på den igen.

Såkaldt fattige må vælge mellem medicin og aftensmad og mange andre livsvigtige ting, påstås det. Men hesten, der bliver trukket af stalden, har aldrig eksistereret. Der er et loft over medicinudgifter på cirka 350 kr. om måneden. Det er selvfølgelig en udgift af betydning for pressede familier, men mange af disse kan som almindelig anerkendt finde penge til udgiften på tobak, alkohol, fast food, hundemad, storskærm og tv-abonnementer. Derfor betragtes stigninger i tobakspriser da også som socialt skæve.

Desuden er der direkte medicinhjælp fra det offentlige, ofte til hele udgiften. For ifølge loven må ingen have udgifter til medicin, som de ikke kan betale. Derudover er der noget, der hedder begrundede enkeltydelser. Der er i princippet ingen grænser for ydelsens størrelse eller begrundelsen for denne. Det afgør den enkelte socialrådgiver, og deres holdninger og politiske ståsted er kendt. I øvrigt kan udbetaling af sådanne ydelser hjælpes lidt på vej af en aggressiv attitude, som et vist segment af befolkningen er kendt for. 

Jeg er så uendelig træt

Af, at der i hver evig eneste reklame og i hver eneste ny film absolut skal være prkre og ngre, snart i hobetal. P- og n-ordene er kriminaliseret. 

Når islam og sharia overtager landet 

Om føje år er der ikke kun diktatur, så er der et helvede på jord. Så kan historieskriverne, på arabisk, til den tid skrive islams stolte historie på det stykke land, der engang kaldtes Danmark. Det ved jeg ikke engang, hvad hedder på arabisk, det ved det regerende herrefolk til den tid nok heller ikke. Det er for ubetydeligt for islams historie. Hele Europa bliver derimod stolt nævnt. Som erobret land.

Nu kommer det nok,

i første omgang i Sverige. Når kriminelle indvandrere kan få afsat en borgmester i en svensk by, vil den våbenføre mandlige svenske befolkning forhåbentligt snart rejse sig, og borgerkrigen i gaderne vil være en realitet. Som jeg forudsagde for mange år siden.