Den nye regering og dens støttepartier giver ingen anledning til optimisme på uddannelsesområdet, skriver lektor Steen Laugesen Hansen, Solrød Gymnasium, i Berlingske.
Af den røde bloks fælles ”forståelsespapir” fremgår det, at de godt nok vil bruge flere penge på uddannelse, men samtidig vil de have færre karakterer og færre tests, som viser, om eleverne får noget ud af undervisningen.
Desuden fremgår det af partiernes håndfæstning, at de ønsker at mindske ”præstationskulturen” i uddannelsessystemet. Vi har altså nået et punkt, hvor ønsket om at præstere i sin uddannelse bliver opfattet som noget negativt af det politiske flertal. Forventningen er tilsyneladende, at det ikke er nødvendigt at gøre sig umage for at klare sin uddannelse, og at alle nok skal komme igennem alligevel.
Lige nu er vi i fuld gang med at spilde en generations talent, fordi vi ikke stiller og håndhæver rimelige faglige krav til børn og unge i vores uddannelsessystem.
24NYT: I Danmark har man tendens til ligemageri og er bange for at stikke ud. Man må helst ikke komme for meget op at flyve, for så betyder det, at man vil for meget. Man skal helst være som de andre. Den danske mentalitet er på det jævne – man satser på bredden og er ikke indstillet på at dyrke eliten. ”Præstationskulturen” skal derfor udryddes og alle skal nivelleres efter dem med de laveste karakterer ud fra den socialdemokratiske opfattelse, at ”alle jo skal have en chance”.
Facit er, at det faglige niveau fortsætter med at falde i hele uddannelsessystemet. I gymnasiet sidder der mange elever, som ikke kan dividere 10 med 10, og vores naturvidenskabelige universitetsuddannelser optager studerende, som ikke aner, hvad 10 procent betyder, skriver Steen Laugesen Hansen. Det kan derfor ikke undre, at Danmark udklækker EU’s dummeste akademikere.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)