Gratis omgange fra Cepos


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

André Rossmann

Hermetisk lukkede kasser eksisterer ikke i den danske velfærdsstat. Et fintmasket net sikrer, at enhver indvandrer – næsten uanset hvor lovende det ser ud – før eller siden kan ende som en udgift for de offentlige finanser. Velfærdsstaten er indrettet, så den omfordeler massivt mellem borgerne. Det forvandler store grupper til “byrder”. Og det gør yderligere indvandring til disse grupper til en økonomisk underskudsforretning for danskerne”, skriver Jonas Herby, chefkonsulent i Cepos, i en økonomisk kommentar i Børsen den 28. januar.

Den danske velfærdsstat forhindrer med andre ord indvandrere i at kunne blive en økonomisk gevinst for Danmark.

Men velfærdsstaten er designet af mennesker og kan derfor ændres af mennesker”, konstaterer Jonas Herby. Uden dog at forklare, hvordan der i Folketinget kan tilvejebringes et flertal for hermetisk lukkede kasser til indvandrere.

Det er en gratis omgang fra Cepos, som stiller en korrekt diagnose, men undlader at anvise en kur mod sygdommen.

Sikkert fordi Cepos er klar over, at sygdommen ikke kan helbredes: Dels fordi Folketingets partier fører en ubegavet immigrationspolitik med fokus på import af analfabeter fra Mellemøsten og Afrika. Og dels er det den offentlige sektor, og ikke indvandrerne selv, der er drivkraften bag integrationen. Det kan man læse mere om her og her.

En anden Cepos-medarbejder, Mia Amalie Holstein, opfordrer til, at man fyrer flere uduelige ledere i det offentlige. ”Ønsker man ledere, der tager ansvar, skal man fra Christiansborg øge det decentrale ledelsesrum”, skriver hun i en klumme i Berlingske den 28. januar.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Skal Mette Frederiksen stilles for en Rigsret?

Igen en gratis omgang, hvor Cepos stiller en korrekt diagnose, men undlader at forklare, hvordan der i Folketinget kan tilvejebringes et flertal for at ændre den fremherskende ledelseskultur i det offentlige.

For problemet har det med at overleve i den offentlige sektor.

I 2018 kom Ledelseskommission med sine anbefalinger til, hvordan kvaliteten i den offentlige sektor øges, og hvordan man får mere for pengene. Det offentlige er for dårlige til at skille sig af med ledere, der ikke præsterer, var en af konklusionerne.

David Hellemann, medlem af Ledelseskommissionen, sagde, at en håndsky kultur er en del af årsagen. “Det er ulykkeligt for alle. Det fører til, at folk, der dybest set ikke egner sig som ledere, flyttes rundt på poster i stedet for at man tager fat i den egentlige årsag: At nogle mennesker ikke egner sig som ledere“. Hellemann er koncerndirektør i Nykredit og tidligere departementschef i Finansministeriet.

Det kan Erik Bonnerup, der efter en erhvervskarriere som såvel offentlig som privat topchef har deltaget i flere kommissioner med fokus på offentlig ledelse, nikke genkendende til.

Bonnerup blev bl.a. i 2007 udpeget af Anders Fogh Rasmussen (V) som den daværende statsministers “personlige repræsentant” i forbindelse med Kvalitetsreformen, der med en ledelsesreform skulle gøre de 70.000 ledere “kompetente, professionelle og synlige.”

Sådan var det også dengang, konstaterer Bonnerup: “Alle vidste, at det var sådan, men ingen gjorde noget ved det“, siger Erik Bonnerup, der dengang opfordrede det offentlige til at “være bedre til at bakke op om de dygtige chefer og bedre til at tage sig af eller skaffe sig af med de dårlige. Det er jo ikke diagnosen, der mangler. Det er behandlingen. Systemet lader sig ikke så let rykke. Jeg synes, at man har forsømt at gøre noget ved det“.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Klimatossernes folketingsvalg

Cepos stiller den rigtige diagnose, men tænketankens løsningsforslag har ingen politisk gang på dansk jord.