Havde ulovlig gaspistol i bilen

RØDBYHAVN:  

En udenlandsk varebil rullede torsdag klokken 10.00 af færgen i Rødbyhavn og blev kontrolleret af politiet og Toldstyrelsen. I bilen blev der fundet en gaspistol med tilhørende plastikkugler, og føreren – en 43-årig udenlandsk mand – blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Pistolen blev konfiskeret, og den 43-årige fik en bøde på 5.000 kroner, som han betalte, inden han kunne køre videre.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)