Hørsholm vil være fri for afviste asylansøgere

Udlændingestyrelsen har lagt op til, at en mindre gruppe asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold flyttes til Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm. Det frustrerer borgmesteren i Hørsholm, Morten Slotved (K), skriver Kristeligt Dagblad.

”Han ønsker ikke, at de op til 20 udlændinge, der omfatter personer med en verserende asylsag, personer med alvorlige psykiske lidelser, afviste asylansøgere, personer på tålt ophold, udvisningsdømte og personer med behandlingsdom, kommer til kommunen.

Beboergruppen blev indkvarteret i Sandvad ved Vejle i efteråret 2021. Den skal imidlertid flyttes, efter at Udlændingestyrelsens kontrakt med Vejle Kommune blev opsagt. Det skete efter massiv lokal modstand. En modstand, der blandt andet viste sig i form af daglige demonstrationer. På et tidspunkt blev et vagtværn sat ind til at beskytte centeret”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)