Holocaust mod tyskerne

Etniske tyskere vil uddø, og migranterne vil arve Tyskland, skrev den iranske debattør, Behzad Karim Khani, i Berliner Zeitung her for nylig i tilknytning til nytårsurolighederne i den tyske hovedstad. 3 ud af 4 ballademagere og urostiftere havde anden festlig baggrund til orientering. Millionskader, brande og snesevis af sårede politifolk er nyhedsmæssigt belagt med censur i den venstreradikale danske presse om optøjerne. For det må vi jo bare acceptere som en del af mangfoldigheden. Eller hvad?

Nævnte Khani skriver videre, at “vi” er kommet for at blive, “I” ”(læs: værtsfolket) slipper aldrig af med os. I er selv gamle forbrydere op gennem tiden, nu får “I” bare igen for den strukturelle racisme og nedladende holdning, der findes over for migranter. Så meget tak for husly og sikkerhed i Forbundsrepublikken.

Artiklen indeholder en stribe selvmodsigende og aldeles udokumenterede påstande, som reelt kunne have været offentliggjort i et af det 3. Riges aviser for temmelig en del år siden, hvis man blot erstattede jøderne med dagens etniske tyskere.

Khani oplister en uendelig liste af, hvilke uhyrligheder den vestlige verden og tyskerne har stået for som undskyldning for, at man som migrant skulle kunne få lov til at gå bersærk i et moderne, veloplyst og i virkeligheden woke-ramt, alt for tolerant Tyskland.

En og anden til højre for Stasi-agenten, Merkel, kunne forfalde rent tankemæssigt til at lade de tidligere medarbejdere i Reichsicherheitshauptamt genopstå af støvet og træde i karakter og aktion over for delinkventerne. Det være sig både gerningsmænd og uansvarlige politikere og sikkerhedsfolk, som ikke kan stave til “konsekvenser”.

Fortsætter udviklingen i befolkningsudskiftningen vil etniske tyskere uddø inden for 2-3 generationer og islams forkyndere og stenaldermennesker tage over i styring af Schillers og Goethes hjemland. Og det vil ske ved en matematisk fremskrivning på en måde så den tidligere Holocaust mod jøderne vil ramme etniske tyskere selv som en boomerang. Ren selvdestruktiv adfærd.

Skammen over Auschwitz vil danne rammen om de efterfølgende generationers pris for nedskydning og gasning af et helt folk for 80 år siden. Konsekvensen vil være irreversibel, uafvendelig, med den måde, hvorpå det officielle Tyskland vælger ikke at sige fra over for selv udslettelsen af et helt folk og dens kultur.

Adolf Hitler forudså det i de feberhede sidste dage i Førerbunkeren, citeret frit efter hukommelsen: “Når de bedste folk af vores allerede er døde, er der kun de svage tilbage. Så vil stærkere folk udefra tage over”. Meget kan man sige om Hitler, men profetisk var han.