Hvem gælder Facebooks fællesskabsregler for?


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Facebooks fællesskabsregler

Facebook fjerner jævnligt opslag og udelukker midlertidigt brugere, hvis Facebook mener, at opslagene er i modstrid med deres fællesskabsregler. Facebook indgik endvidere i maj 2016 (sammen med Twitter, YouTube, Microsoft, og fra januar 2018 Google+ og Instagram) en aftale med Europa-Kommissionen om et “Adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlige hadefulde ytringer på nettet“. Adfærdskodekset forpligter de sociale medievirksomheder til inden for 24 timer at gennemse og fjerne indhold, der bedømmes til at være “ulovlige hadefulde ytringer”. Når virksomhederne modtager en anmodning om at fjerne indhold, skal de ifølge adfærdskodekset “vurdere anmodningen i henhold til deres bestemmelser og fællesskabsregler og, hvor det er relevant, nationale love om bekæmpelse af racisme og fremmedfjendskhed”.

Ifølge Facebooks vicepræsident for publiceringspolitik Richard Allan er hadefulde ytringer defineret som “alt, hvad der direkte angriber folk baseret på, hvad der vides om deres ‘beskyttede karakteristika’ – race, etnicitet, national oprindelse, religiøsitet, seksuel orientering, køn, kønsidentitet eller alvorlige handikap eller sygdomme. (…) Det er somme tider indlysende, at noget er hadefulde ytringer og bør fjernes – fordi det har en direkte tilskyndelse til vold mod beskyttede karakteristika eller nedgør eller dehumaniserer folk. Hvis vi identificerer troværdige trusler om nært forestående vold mod nogen, herunder trusler baseret på en beskyttet karakteristik, så overdrager vi det til det lokale retsvæsen.”

Udelukkelser begrundet med overtrædelse af fællesskabsreglerne

Facebook fjerner ifølge deres egne statistikker gennemsnitligt 288.000 opslag om måneden (tal fra 2017).

I Danmark samler facebookgruppen “For tidligere indsatte i FB-fængslet og deres venner” eksempler på, at folk er blevet midlertidigt udelukket fra Facebook. Eksemplerne inkluderer islamkritiske debattører og forfattere som Jaleh Tavakoli, Asger Aamund og Lars Hedegaard. Politikeren Mette Thiesen fra Nye Borgerlige blev udelukket, da hun offentliggjorde dødstrusler, der var rettet mod hende.

I Tyskland samler journalist og jurist Joachim Nikolaus Steinhöfel dokumentation for fjernelse af tyske facebookbrugeres opslag.

Den tyske historiker og forfatter Michael Hesemann fik sine kommentarer slettet for brud på Facebooks fællesskabsregler, da han skrev: “Islam har altid kun spillet én rolle i det kristne Vestens 1700-årige historie: rollen som damoklessværdet, der hænger over os; barbariets trussel, som man har skullet stå sammen for at bekæmpe. I den henseende er islam ikke en del af Tysklands historie”.

Nyhedssiden Voice of Europe er gentagne gange var blevet censureret og udelukket på Facebook for at lægge artikler ud, der havde et indhold, der afspejlede central- og østeuropæiske politikeres kritiske holdning til migration. Et eksempel er en boganmeldelse af den tidligere tjekkiske præsident Vaclav Klaus’ bog Europe All Inclusive, hvori han skriver: “Tilstrømningen af migranter er sammenlignelig med barbarernes invationer af Europa”. Voice of Europe har derfor besluttet, at de ikke længere lægger alle deres nyhedsartikler på Facebook, da de ikke ønsker at miste deres facebookside.

Facebook blokerer Generation Identitær permanent for “ekstremistisk indhold”. Blandt den danske afdelings blokerede opslag var et, der viser et billede med teksten “Islamists not welcome”. Facebook blokerer jævnligt opslag fra historiker og forfatter Robert Spencers internetside Jihad Watch. Det skete for eksempel i september og i december.

Frontpage Magazines redaktør Jamie Glazov blev udelukket fra Facebook i 30 dage for på 17-årsdagen for angrebet den 11. september at skrive om, hvordan vi bedst undgår lignende angreb i fremtiden: “Ni skridt til en effektiv imødegåelse af jihad“. Twitter, advarede i december 2018 Glazov om, at hans nye bog Jihadist Psychopath: How He Is Charming, Seducing, and Devouring Us (Den jihadistiske psykopat: Hvordan han er charmerende, forførende og fortærer os) overtræder Pakistans straffelov, ifølge hvilken Glazov tilsyneladende “vanhelliger den hellige Koran”.

Dette var kun enkelte eksempler på, at folk har fået deres opslag fjernet og er blevet udelukket (typisk i 30 dage) på Facebook.

Mere gedulgt er Facebooks “shadow banning”, hvor ens opslag kun når ud til en brøkdel af dem, som de ifølge ens indstillinger burde nå ud til. Den meget læste blog Snaphanen får eksempelvis kun ganske få interaktioner på sine facebookopslag. Den amerikanske side Jihad Watch, som Robert Spencer står bag, oplevede i november 2017, at trafikken til siden pludselig faldt med 90% og aldrig siden er nået tilbage på sit oprindelige niveau.

Opslag, der åbenbart ikke overtrådte fællesskabsreglerne

Parlamentsmedlem fra Alternative für Deutschland (AfD) Frank Magnitz blev i januar 2019 udsat for et voldsomt voldeligt overfald, hvor tre uidentificerede gerningsmænd påførte ham alvorlige kvæstelser i hovedet. Da en forbipasserende greb ind, forsvandt gerningsmændene. Hans parti betegnede overfaldet som et “mordforsøg”. Zeit Online lagde en nyhedsartikel herom på Facebook. Antifa-gruppen Antifa Kampfsausbildung delte opslaget og skrev “tak” (#dankeantifa). Dette blev anmeldt til Facebook, der dog ikke mente, at gruppens billigelse af et voldeligt overfald var et brud på deres fællesskabsregler.

I Sverige kunne Ahmad Qadan i to år uhindret lægge opslag ud på sin offentlige facebookprofil, hvor han bad om donationer til Islamisk Stat. Facebook fjernede først opslagene, da den svenske efterretningstjeneste Säpo kontaktede dem. Ahmad Qadan blev i 2017 Ahmad idømt seks måneders fængsel for at bruge Facebook til at indsamle penge til våbenindkøb til Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra terrorgrupper og for i opslag at have opfordret til “alvorlige voldelige handlinger, der hovedsageligt eller i høj grad var rettet mod civile, med det formål at skabe terror blandt befolkningen.”

I et fransk fængsel blev den indsatte Amir i november anklaget for at offentliggøre propaganda for Islamisk Stat på Facebook fra sin fængselscelle ved hjælp af en indsmuglet telefon. Facebook havde åbenbart ikke bemærket noget.

I september kom det frem, at en terrorleder i Toronto, Zakaria Amara, der afsoner en livstidsdom for planlægningen af Al Qaeda-inspirerede lastbilbombninger midt i Toronto, havde en facebookside, på hvilken han lagde billeder fra fængslet og betragtninger om, hvad der gjorde ham til en terrorist. Først da canadiske medier kontaktede Facebook og spurgte til kontoen, slettede Facebook Amaras konto “for brud på vores fællesskabsregler”.

Facebooks politiske forskelsbehandling

Det forekommer ulogisk hvordan opslag, der advarer mod totalitære kræfter eller udtrykker holdninger, som nogle finder kontroversielle, skal fjernes, mens andre slipper afsted med billigelse af vold og agitation for terror.

Jamie Glazov blev af Twitter advaret om, at opslag om hans bog Jihadist Psychopath: How He Is Charming, Seducing, and Devouring Us overtræder Pakistans straffelov. Også Facebook er lydhøre over for pakistansk lovgivning:

Pakistans indenrigsminister Chaudhry Nisar Ali Khan kontaktede i 2017 flere internetudbydere for at diskutere misbrug af de sociale medier. Han indbød i marts 2017 ambassadørerne fra de muslimske lande til et møde for at diskutere blasfemisk indhold på de sociale medier og hvordan den muslimske verden mest effektivt kan protestere mod kritik af islam i ytringsfrihedens navn. Mødet blev i april 2017 efterfulgt af et møde mellem Nisar og OIC’s generalsekretær om samme emne.

I juli 2017 kom Facebooks vicepræsident for publiceringspolitik Joel Kaplan til Pakistan og mødtes med indenrigsministeren. En talsmand fortalte efterfølgende, at indenrigsminister Nisar havde fortalt Kaplan, at hele den muslimske ummah var meget foruroliget og havde alvorlige bekymringer over  misbrugen af sociale medieplatforme til at udbrede blasfemisk indhold. Den pakistanske regering tilslutter sig ifølge Nisar ytringsfriheden, men de kan ikke tillade, at nogen misbruger de sociale medier til at såre religiøse følelser eller foretage ulovlige aktiviteter. Nisar sagde, at Pakistan påskynder Facebook-ledelsens forståelse og at samarbejdet er blevet udvidet til at omfatte disse emner.

Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationers (CAIR) har stor indflydelse på de sociale medier. Ifølge Sam Westrop fra Islamist Watch har Silicon Valley Community Foundation (SVCF) “siden 2008 uddelt 330.524 dollar til to islamistiske organisationer: Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer (CAIR) og Islamic Relief.(…) SVCF er USA’s største almennyttige stiftelse, med en formue på mere end otte millioner dollar. Stiftelsens samarbejdspartnere inkluderer nogle af landets største tech-virksomheder – dens største donation var 1,5 milliarder dollar fra Facebooks stifter Mark Zuckerberg”.

Da lederen af CAIR’s afdeling ved San Francisco-bugten Zahra Billoo klagede over aktivisten Laura Loomer, fik hun Facebook og Twitter til at fjerne Loomer fra deres platforme. Billoo selv har ifølge Jihad Watch “i Tweets, der fortsat er offentligt tilgængelige… udtrykt sin opbakning til et islamisk kalifat og sharia lov. Hun hævder endvidere i flere tweets, at Islamisk Stat befinder sig på samme moralske niveau som amerikanske og israelske soldater, og tilføjer, at ‘vores tropper er involveret i terrorisme'”.

Facebook vil gerne sikre sig, at muslimer føler sig godt tilpas med deres facebookoplevelse. Støtten har blandt andet udmøntet sig i, at Facebook i samarbejde med den britiske muslimske forening Faith Associates har udgivet en guide til muslimer: “Keeping muslims safe online: Tackling hate and bigotry”. Guiden blev udgivet i november 2018 og blev “produceret i samarbejde med Facebook for at styrke dig som muslimsk bruger på platformen med redskaber, ressourcer og viden til at identificere og håndtere skadeligt indhold og beskytte dig og dine venner.” “Skadeligt indhold” er ifølge guiden “islamofobi, antimuslimsk had, højreekstremisme og terrorinspireret voldeligt ekstremistisk indhold”, der kan have en “skadelig indvirkning på tillid og psykisk velbefindende”. Guiden instruerer endvidere i, hvordan man anmelder “skadeligt indhold” til Facebook, og i nogle tilfælde til politiet.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb