Indvandrerbyrden gør indhug i danskernes velfærd

Indvandring gør mere og mere indhug i danskernes velfærd.

Den fremherskende fortælling går ud på, at besparelserne og nedskæringerne på velfærdsområdet gennemføres på grund af ældrebyrden. Det er også korrekt, at de kommunale udgifter ikke er fulgt med antallet af ældre med det resultat, at udgifterne pr. ældre over 65 år er faldet med hele 25 pct. siden kommunalreformen blev gennemført i 2007.

Men hvad de indvandringsvenlige politikere og eksperter ikke så gerne taler om, er den kraftigt stigende indvandrerbyrde. Velfærdsområdet er nemlig dobbelt udfordret – både af en støt stigende ældrebefolkning og af et lige så støt stigende børnetal.

Det er dog antallet af børn med udenlandsk oprindelse, der stiger, mens der er færre og færre børn af etnisk dansk oprindelse.

I 2010 blev der ifølge Danmarks Statistik født i alt 63.411 børn i Danmark. Dengang var de 18,7 pct. født af kvinde med udenlandsk oprindelse.

I 2017 faldt antallet af nyfødte til alt 61.397, men samtidig steg andelen af børn født af kvinder med udenlandsk oprindelse til 22,2 pct.

Mere end hver anden af de nyfødte i Ishøj, Vallensbæk, Brøndby og Høje-Taastrup i 2018 har en mor med indvandrer- eller efterkommer-baggrund.

På landsplan er andelen af børn født af indvandrere og efterkommere de seneste ti år steget fra 14 pct. til 22,4 pct. Læs mere her.