Israel må føre krigen til sejr

En lille gruppe israelere har demonstreret uden for Knesset, Israels parlament, med krav om nyvalg, da de mener, at den siddende regering skal indstille krigen i Gaza og i stedet forhandle med Hamas om løsladelse af de gidsler, der stadig er i terrororganisationens vold. Desuden anfører de, at Israels krigsførelse skader landets internationale anseelse. Og da disse synspunkter sikkert vil vinde gehør i og uden for Israel, kan der være grund til at overveje dem.

Det er forståeligt, at gidslernes pårørende betragter deres løsladelse som den absolutte førsteprioritet, og det er netop årsagen til, at Hamas har taget gidsler. Morderne har regnet med at kunne få den offentlige mening i Israel til at kræve våbenstilstand, mod at de udleverede nogle af gidslerne. Naturligvis ikke alle gidsler, for så ville Hamas ikke have flere kort at spille. Hamas ved også, at Israel tidligere har gjort betydelige indrømmelser for at få gidsler frigivet. I 2011 gik Israel således med til at løslade 1.027 palæstinensiske fanger – mange af dem idømt livsvarigt fængsel for terror – til gengæld for, at Hamas udleverede en enkelt israelsk soldat, Gilad Shalit.

Så meget vil Israel gøre for at beskytte sine borgere, og det ved Hamas. Hvis Israel indstiller krigen og begynder at forhandle, vil Hamas også vide, at terrororganisationens strategi har båret frugt, og at man blot skal bortføre nogle israelere for at få den jødiske stat til at give op.

Det er med Hamas som med pengeafpressere. Betaler man dem, bliver de ved med at kræve mere, indtil man trues af ruin og ikke har anden udvej end at eliminere dem.

Og hvad Israels internationale anseelse angår, forholder det sig modsat af, hvad de omtalte demonstranter åbenbart tror. Imødekommenhed over for bødler styrker ikke en stats omdømme, men fremkalder højst foragt og skadefryd. Hvis Israel derimod står fast på sin erklærede hensigt om at tilintetgøre Hamas og dræbe de ansvarlige for massakren den 7. oktober, er det meget tænkeligt, at de sædvanlige jødehadere vil himle op om ”folkemord”, men det vil samtidigt stå klart, at de kan glemme alt om at tilintetgøre Israels jødiske befolkning. Israel vil have demonstreret styrke, og det vækker større international respekt end eftergivenhed.

Hertil kommer, at Israel de senere år har modtaget betydelige udenlandske investeringer i landets højteknologiske virksomheder. Det vil naturligvis holde op, hvis israelerne viser, at de ikke kan forsvare deres land. Hvem vil sætte penge i et fallitbo?