Kalifatet overtager Danmark

I slutningen af 1800-tallet udkom mange filosofiske og tænksomme værker. Kun få kan dog betragtes som langtidsholdbare. De absolutte klassikere i min optik er Nietzsches “Således talte Zarathustra” og “Zions vises protokoller”. Førstnævnte causerer over de tanker, som den persiske vismand/profet Zarathustra ville gøre sig (den oprindelige grundlægger af den persiske religion Zarathustrisme), og sidstnævnte er et værk begået af den russiske zars efterretningstjeneste for at underminere de jødiske menigheders magt i Rusland.

Begge værker er i deres indhold eviggyldige, subtile og begavede ud over det sædvanlige. Har man brug for sjælero, fordybelse og lærdom, bør man dykke ned i de ordmæssige oceaner, værkerne indbyder til. Man vil kunne flyve bort som en bi fuld af åndelig nektar efter indsnusning af den tunge læsning, de udgør. Mine udgaver af er fra hhv. 1941 og 1911.

Værkerne giver forståelse både for 1800-tallets intellektuelle saloners tænkning og samtalestof, men de kan til fulde anvendes til både forståelse og fortolkning af vor egen samtid, og den politiske virkelighed, vi omgives af.

Protokollernes styrke ligger i at gennemgå, hvorledes en magtbase skabes uden om de statslige organer og det folk, som bebor den stat, hvor basen opbygges. Zarathustra til den ånd, hvormed ledere tænker.

Omsat til nutiden kan protokollerne i lokalpolitisk, europæisk og verdenspolitisk sammenhæng give læseren en forståelse for, hvorledes islam langsomt breder sine fangarme ud og tilraner sig en for folkene i Europa og andre steder utilsigtet magt. Blot ved at erstatte jødedommen med islam kan man ved et trylleslag projicere, hvorledes magten glider de etniske europæere af hænde for at blive tillagt koranens åndelige udøvere. På sigt vil islam med det gældende politiske spektrum og den falske tro på folkestyre have let spil i at kunne inficere og tilegne sig magten gennem salamimetoden.

Slangen fra Mellemøsten er i modsætning til de europæiske demokratier ikke præget af kristendommens nådegave, naivitet og tilgivelse, men af en tro på styrkens ret. Might is right. Frihed er for islams udøvere kun en indbildning for de vantro(os). Den sande frihed for dem ligger i, at islam er den endelige frihed til paradis. Jihad og hellig krig er en del af pakken, men kun hvis list ikke lykkes. Og det gør den oven ud succesrigt kan man tilføje.

Gradvist skal de vantros lande nedbrydes gennem den islamiske slange, som finder vej til hver en afkrog af rigets myndigheder, kirke, domstole, skoler, beslutningsorganer, lovgivende forsamling, medier etc. Hensigten om kalifatet helliger midlerne.

Offerrollen anvendes til at tilegne sig opmærksomhed og sympati. Se blot, hvordan det er lykkedes at formå de uvidende europæiske fæ til at gå i sympatidemonstrationer til fordel for palæstinensere, der uden at folket er blevet spurgt i hundredetusindevis er landet på vores kyster.

Den trojanske hest er havnet i den danske ringborg takket være folkets blinde tro på, at ånd- og gudløse liberale og marxistiske politikere kan varetage rollen med at vogte over Danas have. Det er som at sætte ræven til at vogte gæs.

At således overvære en islamisk fundamentalist sidde bænket i en dansk domkirke under overværelse af den nylig tiltrådte kong Frederik d. 10, viser hvor langt en muslim vil gå i kampen om at underminere vor opfattelse af, hvad der er vort kristne kulturgrundlag. Det omfatter nu også islamiske forkyndere. Præsterne er gøglere i skatteyderbetalte fastelavnskostumer, når de kan inkludere fjenden i fællesskabet.

Det er haram(urent) ifølge koranen at betræde de vantros hellige huse, men hvad gør man ikke i troens tjeneste? Signalværdien om tilstedeværelse i magtens centrum er det centrale, og flertallet af danske mangfoldighedsvælgere klapper i hænderne.

Lidet ved de, at deres efterkommere kommer til at ligge med en vis legemsdel i vejret, tvunget af den fascistiske ideologi, som fik foræret Danmark og resten af Europa gratis og oven i købet på overførselsindkomst. Filmen “Dum, dummere“ kunne ikke have gjort det bedre end den tragikomiske selvmords fortælling, som det nuværende flertal af danskere er ved at skrive sig ind i historien med.