Khayre Abdi Hassan efterlyses for drabsforsøg

Københavns Vestegns Politi efterlyser Khayre Abdi Hassan, som sættes i forbindelse med en skudepisode i Måløv den 17. maj.

Foto af mistænkte Khayre Abdi Hassan

Søndag den 17. maj omkring kl. 18.30 afgav gerningsmænd i en sort Opel Insignia et større antal skud mod personer i en sort VW Golf på Måløv Hovedgade. Ingen blev dog ramt.

Siden har en omfattende efterforskning ført til varetægtsfængslinger tre mænd på 20, 27 og 28. En 29-årig mand også sigtet i sagen, men varetægtsfængslet i en anden sag.

Københavns Vestegns Politi har i nogen tid eftersøgt den 24-årige Khayre Abdi Hassan, som plejer at færdes i Storkøbenhavn og mistænkes for at være en af gerningsmændene.

”Han ved, vi leder efter ham, og vi formoder, han skjuler sig – derfor går vi nu ud og beder offentligheden om hjælp. Kender nogen til hans færden eller opholdssted, så hører vi gerne om det. Han er selvfølgelig også selv velkommen til at henvende sig til politiet,” siger politikommissær Henrik Hougaard, Københavns Vestegns Politi.

Se foto: Khayre Abdi Hassan er 175 cm høj og spinkel af bygning.

Kontakt nærmeste politi eller Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Retten i Glostrup har bestemt, at de forudgående varetægtsfængslinger skete for lukkede døre, og derfor kan politiet ikke kommentere detaljer fra efterforskningen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)