Klumme: Bange for vælgerne


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Så gik det endelig op for et flertal af partier i Region Hovedstaden, at deres borger-fjendske besparelser på busser og regionaltog, var skræk-eksemplet, for hvordan man ikke driver respektfuld og demokratisk politik.

Først vedtog S, Å, LA, R, SF, V og K, at spare 15 millioner kroner på forringelser af vigtige  busruter samt lokalbane. Efter beslutningen, desværre ikke f ø r, sendte man besparelsen ud til høring. Mens disse linjer læses, er den “hellige politiske alliance” på 180 grader tilbagetog.

Man er bange for vælgerne. Og protesterne over at ville nedlægge bus 120 og 55E samt store forringelser af 350 S, 40 E, 380 R, 390 R gjorde udslaget til tilbagetog. Og det omfatter også besparelserne på lokaltog mellem Frederiksværk og Hundested. Og hvad kan vi så lære af det uskønne forløb, hvor regionspolitikere fra bl.a. S, V, K og R blev undsagt af deres egne partifæller, i de kommuner, hvor forringelserne var aftalt.

Vi kan lære, at f ø r  der træffes beslutning om væsentlige besparelser, som totalt har indflydelse på mange borgeres trafikvaner, så skal der selvfølgelig ske en troværdig og reel høring af borgerne. Det har vi i Dansk Folkeparti hele tiden krævet, men desværre forgæves. I DF er vi ikke bange for vælgerne, men vi er bange for, at et flertal af partier i regionsrådet, desværre kun “forstår” borgerne, når der er valgmøder forud for valg til regionsrådet. Hvad med at forny stilen og føre politik på borgernes præmisser ?

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)